Højkvalitet i daginstitutionerne

Vi ved fra dansk og international forskning, at gode normeringer og fokus på et inspirerende udviklingsmiljø er med til at give vores børn det bedste afsæt for deres senere voksenliv. Og det ved vi jo også fra egne oplever.

Når jeg er sammen med mine to børnebørn på halvanden og fem år, så oplever jeg, hvordan de er nysgerrige og undersøgende fx krible-krable insekter, at de hele tiden spørger ind til, hvad der er dit og hint fx i forhold til fodbold eller om noget der sker omkring os. Jeg oplever også, hvordan den store, som er børnehavebarn, med fornøjelse leger en forståelse af tal og bogstaver ind gennem gættelege og spil – det kommer helt naturligt. Dertil kommer hyggestunderne med læsning af bøger, som vi alle ved er vigtig.

Vi kan som forældre og bedsteforældre støtte vores børn i deres udvikling. Rigtig meget endda. Men betydningen af højkvalitetsdaginstitutioner er også helt afgørende for børnene afsæt i livet. Derfor kommer vi ikke udenom at tale normeringer og dermed økonomi, hvis vi vil det godt for børnene i Herlev.

Med budgetaftalen for 2018 har vi fået en reel mindre opnormering via fuld kompensation på barselsorlov. Men vi skal videre. SF’s mål er en opnormering af daginstitutioner, SFO og Klub Herlev, så personalet har tid til at sige sig af alle børn og i særlig grad de indsatskrævende børn og dermed bidrage til at modvirke konsekvenserne af den negative sociale arv og social ulighed. Målet er max 3 vuggestuebørn/6 børnehavebørn pr. pædagog, hvilket vil kræve godt 30 ekstra fuldtidspædagoger/medhjælpere.

Dertil kommer indsatsen på at fortsætte det pædagogiske udviklingsarbejde og sikre ordentlige fysiske indendørs- og udendørs rammer, så børnene oplever spændende, kreative og motoriske udfordrende omgivelser.

Herlevs børnefamilier har krav på høj kvalitet i kommunens daginstitutioner.

Arly Eskildsen
Spidskandidat og kommunalbestyrelsesmedlem (SF)

Flotte SF-resultater i budgetaftalen for 2018

SF har opnået nogle flotte resultater i budgetaftalen for 2018. Fjernelse af besparelsen på handicapområdet fra 2014, så servicestandarden på dagtilbud på aktivitets- og samværstilbud igen hæves fra 3 til 4 dage. Liftadgang for handicappede og gangbesværede i Frivilligcenter Herlev og en kommende udviklingsplan for kommunens psykiatriske tilbud.

Børne- og skoleområdet får et markant løft. Det er et reelt løft i normeringen i kraft af en bedre refusion for barselsorlov, som hidtil i perioder har ramt meget skævt og urimeligt på ikke mindst daginstitutionsområdet og til dels skoleområdet. Pulje til forbedring af udearealerne ved daginstitutionerne og skolerne fremmer læring, aktivitet og bevægelse. Alle områder i tråd med SF’s valgprogram og forslag.

I budgetaftalen er der afsat penge til en trivselspakke til skolerne, som har til formål at hjælpe et barn eller en klasse med pludselig opstået mistrivsel tilbage i trivsel. En helt afgørende indsats for at øge den faglige og sociale trivsel hos børnene i vores folkeskoler. Det er en opprioritering af skolepolitikken helt i råd med SF’s politik. Dertil kommer penge til renovering af faglokaler, som trænger til et løft.

Arbejdet med at sikre alle et job intensiveres med målrettet indsatser, så bl.a. alle unge kommer i gang. Også indsatsen på at skaffe unge fritidsjob og praktikpladser, samt integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet styrkes. Helt i tråd med SF’s politik.

Ældreområdet får også et løft – med en styrket kvalitet i hjælpen ved at sætte flere ressourcer af til bedre rammer for faglige sparring blandt medarbejderne og en øget fleksibilitet og tillid i ældreplejens opgaveudførsel, så de ældre i højere grad involveres i tilrettelæggelsen af støtte og pleje.

Budgetaftalen indeholder også et punkt om at der skal udarbejdes en ny handleplan med initiativer i forlængelse af kommunens Energi- og Klimastrategi.

Alt i alt kan SF genkende sig selv i rigtig mange punkter i Budgetaftalen for 2018. Indlysende at der er tale om kompromisser og punkter som afspejler den brede forligskreds. I SF er vi stolte over, at vi har sat vores meget markante aftryk på Budgettet for næste år.

Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem (SF), politisk leder og spidskandidat

Socialdemokraterne afviser forslag om “Demens venlig kommune”

På Sundheds- og Voksenudvalgsmødet d. 29/8 havde Venstre stillet forslag om at Herlev tilslutter sig initiativet “Demens venlig kommune”. Initiativet sætter fokus på Demens området ved ikke kun at støtte demens ramte familier, men også åbne mulighed for at skabe et lokalsamfund og et erhvervsliv, som prøver at tage hensyn til følgevirkninger af demens, ved at have kendskab til sygdommen, så vi undgår at borgere udstødes af fællesskaber og kan færdes i bylivet. Desværre valgt de 5 socialdemokrater i udvalget at stemme imod forslaget. Det gjorde de bl.a. med henvisning til at øvrige ældre ikke skal glemmes. Jeg er som sundhedsperson ikke et sekund i tvivl om, at initiativet ”Demens venlig kommune” også vil komme andre ældre i kommunen til gode.

Herlev mangler en sammenhængende strategi på området.

Enhedslisten og SF stiller sig helt uforstående overfor, at man fra socialdemokratisk side, vælger ikke at støtte forslaget. Det kan da kun være positivt, at andre end de familier der er ramt af demens, bliver bekendte med problematikken, blandt andet fordi sygdommen kan forsinkes med de rette tiltag, og fordi det ser du til, at rigtig mange af os i fremtiden løber ind i sygdommen, i takt med at vi bliver ældre.

”Demensvenlig kommune” er et initiativ fra ”Demens alliancen” som består af FOA, PenSam, Alzheimerforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Ældre Sagen og Bindslev Next Step.

Enhedslisten har sammen med SF taget initiativ til at afholde et dialogmøde d. 11 september kl 19-21 i Medborgerhuset, om demens, hvor alle har mulighed for at komme og dele deres erfaringer uanset partifarve.

Marianne Dithmer           Arly Eskildsen
Enhedslisten                    SF

Tvivlsomt beslutningsgrundlag for nyt Rådhus

En lukket proces, skift af formål, tvivlsomt beregningsgrundlag – det er essensen af hele forløbet indtil nu omkring planerne for flytning af kommunens rådhus til adresser i Hjortespring og det nye Bymidteprojekt.

Først foregik processen for lukkede døre. Dernæst skiftede projektet fra et formål om at komme tættere på borgerne i helhedsorienteret sagsbehandling til et spørgsmål om at flytte hele forvaltninger ud til henholdsvis Hjortespring og ind i det nye Bymidte-projekt.

Thomas Gyldal reagerer nu voldsom på SF og DF’s indlæg med beskyldninger om fejlinformation. Det sker efter afsløringerne af, at udviklingsselskabet NPV, som står bag det nye Bymidteprojekt, for en måned siden skrev på deres hjemmeside som en kendsgerning, at Herlev Rådhus var en del af det nye projekt. Det bedste forsvar er et angreb. Men her er Thomas Gyldals udfald pinligt.

Kendsgerningen er jo, at Thomas Gyldal udtalte til Herlev Bladet 5. april, at det er oplagt at tænke det ind i det nye bymidte-projekt

Kendsgerningen er, at dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet i april måned på samme måde var forfattet, så det kun gav mening, hvis en udflytning af dele af Rådhuset ind i bymidte-projektet var en given ting, nemlig advokatbistand til forhandlinger om lejeaftale for Bymidten og indretningsrådgivning.

Så kom afsløringen af omtalen af Herlev Rådhus indflytning i Bymidtecentret som en kendsgerning.

Og nu er dagsordenen kommet til kommunalbestyrelsesmødet i juni, hvor der lægges op til ”reelle forhandlinger om leje af lokaler i Herlev Bymidte til rådhusfunktioner” med NPV. Ovenikøbet krydret med nogle økonomiske tal, som der ikke føres noget som helst belæg for. Kommunalbestyrelsen har fortsat ikke fået en analyse, som kunne afdække om en fortsat brug og udvikling af de eksisterende rådhusbygninger er økonomisk ansvarligt.

SF vil fortsat sætte spørgsmålstegn ved det indholdsmæssige og økonomisk ansvarlige i borgmesterens nye prestigeprojekt og kræve et ordentligt beslutningsgrundlag.

Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem, politisk leder (SF)

 

Nyt rådhus – penge ud af vinduet?

Udviklingsselskabet NPV, der står bag det kommende Bymidte-projekt, skriver på deres hjemmeside: ”Den nye markante hjørnebygning, som indeholder Herlev Kommunes nye Rådhus, vil visuelt markere Herlev Bytorv som en helhed”.

Indeholder Herlev Kommunes nye Rådhus! Det rejser unægtelig nogle spørgsmål omkring hele processen omkring en evt. beslutning om at lukke det nuværende Rådhus og flytte dele heraf ned i Bymidten.

På kommunalbestyrelsesmødet i april måned hed det sig, at det kun var forundersøgelser, der var sat i gang, selv om dagsordenspunktet kun talte om forundersøgelser af en placering i Bymidten og slet ikke muligheden for at blive i og udvikle de eksisterende Rådhusbygninger. Det sidste blev først påført efter foranledning af SF og Enhedslisten.

Før handlede dagsordenspunktet bl.a. om advokatbistand til forhandlinger om lejeaftale for Bymidten og indretningsrådgivning – som om der allerede var truffet en beslutning om at lukke det nuværende Rådhus og flytte dele deraf til Bymidten.

Ovenstående citat fra NPV’s hjemmeside rejser spørgsmålet om borgmesteren og hans parti allerede har lagt sig fast på lukning af det eksisterende Rådhus og flytning ind i det nye Bymidteprojekt?

For SF er det vigtigt, at vi udvikler kommunens service og velfærdsydelser i en åben dialog med borgerne, med vægt på helhedsorientering i sagsbehandlingen, gerne tæt på borgerne, rettidigt, lovmedholdeligt og respektfuldt. Det kan foregå i de nuværende og udviklede rammer eller i nye. Men vi ser ikke nogen grund til at smide omkring os med pengene for at kunne flytte Rådhuset ind i det nye Bymidtecenter. Det kommer kommunen ikke nødvendigvis tættere på borgerne af.

Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem, politisk leder (SF)

Arly 1. maj-tale 2017

Vi socialister og progressive kræfter står i disse år over for nogle store udfordringer og kampe: Uligheden vokser og uddybes både nationalt og globalt. Spørgsmålet om flygtninge og udlændinge har udviklet sig til en værdikrise, som også styrker de højrenationale kræfter i hele Europa. Klimaforandringerne eskalerer så klimaforskernes mest pessimistiske prognoser bliver overhalet.

Det handler i højeste grad om, hvilken klode og hvilket samfund vi vil overlade til vores børn at vokse op i, udvikle sig i og overtage efter os.

Vi skal ikke være bange for at drømme og visioner for fremtiden, så længe de har en mulighed for at blive realiseret. Hvis vi ikke sigter efter stjerne, kommer vi aldrig over trætoppene.

Hvad er det så for drømme og visioner, jeg som socialist har for kloden, Danmark og Herlev?

Solidarisk fordeling af økonomi og ressourcer på global plan. Alt andet er moralsk og etisk uanstændigt. Og hvem forestiller sig, at vi kan opretholder en verden, hvor en lille gruppe mennesker kan forbruge uforholdsmæssig stor andel af ressourcerne, men det store befolkningsflertal fastholdes i armod, fattigdom og smalhals.

Klimaforandringerne er vores arv til vores børn og børnebørn. Men også her vil en laden stå til ramme de fattigste dele af jordens befolkning hårdest. Det er en venstrefløjs opgave at kæmpe den kamp hverdag – også med lokalt bidrag i form af omstilling til vedvarende energikilder, ressourcegenindvinding, genbrug mv.

Krige, undertrykkelse, hungersnød og manglende økonomisk udvikling sender store flygtningestrømme mod Europa og de vestlige lande. Sådan har det altid været. Vi oprindelige danskere er selv indvandrere, og der altid været store folkevandringer – mennesker søger der hen, hvor honningen flyder. Egtved og Skrydstrup-pigerne bør straks deporteres ud af landet – og deres smykker konfiskere. Tænk på den omfattende udvandring fra Vesteuropa og Danmark for 100-150 år siden. For at gøre en lang historie kort: Vi må som socialister slås for, at vi altid skal hjælpe flygtningen i nød. Omvendt skal vi stille krav om vilje til at lære det danske sprog og lade sig integrere i det danske samfund. Parallelsamfund, social kontrol og tvivlsomme holdninger til demokrati, ligestilling, seksuel orientering og grundlæggende menneskerettigheder går ikke. Det er her at venstrefløjen skal være konsekvente – ellers vil de højrenationale kræfter løbe os over ende, fordi vi svigter vores opgave. Underklassen oplever, at kapitalister og eliten ikke bare rager til sig, udvider uligheden, men også på lovlige og ulovlige midler forsøger at gøre den økonomiske og sociale ulighed endnu større. Og venstrefløjen svar på disse udfordringer opleves ikke som tilstrækkelige.

Og så vil jeg vende mig mod den lokale indsats – de andre talere dækker også de landspolitiske kampe så glimrende af.

Også her er hovedfokus på lighed, social retfærdighed og økologisk bæredygtighed. Også er øges uligheden. Jeg tænker på lønforskelle, skattelettelser til de velbjergede, men også hvordan retsfølelsen undermineres med afvikling af Skat, indkrævning af skyldige beløb, manglende forfølgelse af skattelytransaktioner og udbetalinger af store milliardbeløb til svindlere og bedrager. Alt sammen medvirkende til den økonomiske udsultning, som de lokale velfærdsydelser er og har været ud sat for de sidste 15 år.

Vores drømme og visioner er styrende for vores indsats på børne- og skoleområdet: Vores børns livsbaner bestemmes i høj grad af kvalitetsstandarden i daginstitutionerne. Vi skal bruge vores viden om Hechman-kurven. Det handler om at skabe læringsmiljøer, hvor børnene får den bedste start i livet og den negative sociale arv brydes i en tidlig alder. Bedre normeringer og pædagogisk udviklingsarbejde er helt afgørende.

Herlev er slet ikke mål på skoleområdet. Kvalitetsrapporterne og måling af vores børn faglige og sociale trivsel er langt fra tilfredsstillende – og ikke er vi slet ikke i stand til at bryde den negative sociale arv. Folkeskolerne halter bagud på en række vigtige områder som fx andelen af unge, som ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik, andelen af unge fra Herlev, som er i gang med en ungdomsuddannelse. Og på centrale punkter ligger Herlevs folkeskoler 2-4 procentpoint bagud i forhold til landsgennemsnittet hvad angår faglig og social trivsel. Her oplever vi desværre, hvordan det politiske flertal i Herlev prioriterer bygningen af en ishockey-træningshal til 37 mill. kr. frem for at anvende pengene til renovering og modernisering af vores folkeskoler og et mangfoldigt idrætsliv.

Det sociale område er voldsomt presset. Først og fremmes af national lovgivning og forringelser. Jeg tænker bl.a. på den reelle genindførelse af fattigdomsydelser som kontanthjælpsloft og 225 timers reglen. Men også senest forslaget om at fjerne feriepengebegrebet vil ramme lavindkomstgrupperne hårdest på den lange bane. Forslagene om yderligere hævning af pensionsalderen er et andet, som de røde partier heldigvis er enig om at afvise. Gad vide hvilken rolle De radikale skal spille på det område.

Ordentlig behandling af vores borgere har i mange år været udfordret i Herlev. Det handler ikke kun om penge, men også om dialogen med de udsatte borgere, gennemskuelighed, redelighed fx ikke fifle med afgørende formuleringer i sagsafgørelser, ikke skiftende sagsbehandlere, overholdelse af rettighed og almindelige lovmedholdelige afgørelser. Ankestyrelsen har omgjort eller tilbagesendt 28% af indankede sager fra Herlev i seneste år.

På arbejdsmarkedsområdet handler det bl.a. om, at borgere på kontanthjælp ikke sættes i meningsløse aktiverings- og ressourceforløb. Vi skal hjælpe unge og udsatte borgere i uddannelse og job. Ikke stresse syge mennesker, så de får det værre end før. Vi er faktisk her kommet et lille skridt i den rigtige retning – noget som nogle af de berørte borgere er dybt taknemmelig for. Men er det godt nok? Næppe.

På psykiatri- og handicapområdet: Hvorfor sparer man i Herlev og resten af landet på nogle af de mest udsatte psykisk syge borgere? Herlev Kommune er desværre en af de kommuner, som løber forud med økonomiske reduktioner på boinstitutionerne og værestedet.

Et andet lokalt kampfelt er byudviklingen. Boligtætning for en hver pris, forslag om og vedtagelser af byggehøjder på 11 etager mange steder, tårnhøje byggeprocenter, manglende luft og lys mv. Det giver reel en fare for social slagside og forslumring på den lange bane. Også her oplever borgere, at vi er de eneste som tager kampen – og er taknemmelig for, at vi gør det.

Kultur- og fritidsområdet har også vores bevågenhed. Uden kultur – hvad kæmper vi så for. Det er et område, som for nogle år siden fik en meget rundbarbering med økonomiske besparelser og sammenlægninger. Vi har brug for mere lokal kultur og stor mangfoldighed. Tænk på Hjortespring Bibliotek – 1700 underskrifter har formelt sikkert, at projektet er gået fra et afviklings- til et udviklingsprojekt.

Senest er forslaget om lukning og salg af nuværende Rådhus. Oprindeligt et forslag om at komme tættere på borgerne, fremskudt og helhedsorienteret sagsbehandling. Men nu en fordeling af forvaltningerne ud i to området – et i nord og et i det nye butikscenter i Bymidten. Nogle kommer fysisk tættere på kommunen, andre kommer længere væk. Helhedsorienteringen er kun ord. Man lader samtidig som om, at beslutningen er taget. Det er den kamp som vi står i lige nu at kaste lys over. Og få hele processen ud i det offentlige rum. Bedre borgerbetjening behøver ikke at afvente, at rådhusfunktionerne bliver en del af butiksmiljøjet – og afhænger næppe af det.

Generelt mangler vi en åben og fordumsfri dialogi med borgerne: Desværre ser vil vi, at forslag trumfes igennem trods borgernes massive protester og modstand. Enkelte gange lykkedes det, når den folkelige modstand er omfattende, markant og vedholdende. Andre gange skal vi være tilfredse med blot at få en debat i det offentlige rum.

Vi har alle sammen et ansvar for, hvordan vores samfund udviklinger sig, hvad det er for nogle rammevilkår vi giver videre til vores børn og de næste generationer – og ikke mindst har vi et ansvar, hvis vi ikke hver i sær gør vores lille indsats. 1. maj er en festdag – lad os gøre de andre 364 dage om året til kampdage.

God 1. maj.

28 % fejl i kommunens klagesager

DR har på grundlag af tal fra Ankestyrelsen lavet en opgørelse over kommunernes fejl i deres afgørelser på beskæftigelses- og socialområdet i indsendte klagesager. På landsplan er antallet af fejlafgørelser i de indklagede sager steget fra 21 % i 2013 til 29 % i 2016.

I Herlev viser opgørelsen for perioden 2013-16, at borgerne har klaget over 837 afgørelser, hvoraf 28 % med fejl ifølge Ankestyrelsen. Det er sager, hvor borgerne enten har fået ret, fordi kommunen har begået fejl, eller at kommunen skal se på sagen igen, fordi der er væsentlige oplysninger, som kommunen ikke har taget stilling til.

Det er et alvorligt problem, at når så mange afgørelser er fejlbefængt. Det er ofte borgere, som i forvejen har en presset livssituation, der skal bøvle først med kommunen, dernæst klagesystemet for at få ret eller en sagsbehandling på et ordentligt grundlag. Nogle borgere magter ganske heller ikke at tage kampen.

I Herlev har kommunens egen revision også igennem de seneste 4-5 år påpeget problemerne i afgørelser truffet i Jobcentret, Familieafdelingen og voksenhandicap-området. På nogle områder har revisionen sågar rejst tvivl om borgernes retssikkerhed. På handicapområdet er kommunen blevet markant underkendt i sager vedrørende omfanget af dagtilbud mv.

Der er blevet taget ledelsesmæssig handling på de omfattende problemer i sagsbehandlingen, efterhånden som de er blevet afdækket – og tendensen er generelt gået markant i den rigtige retning. Men det efterlader unægtelig et noget blakket billede af kommunens service over for de borgere, som har allermest brug for hjælp til at klare hverdagen – eller til at komme videre med deres liv.

Arly Eskildsen, kommunalbestyrelsesmedlem (SF), politisk leder

 

Bymidten skal udvikles

En levende og driftig bymidte er helt afgørende for Herlev som lokalsamfund – det er og skal være det naturligt handelsmæssigt, kulturelt og socialt mødested. En hensygnende bymidte vil være en katastrofe for byen og kommunen. Og Bymidten har været udfordret gennem mange år – med perioder med tomme butikslokaler som et af de klarest krisetegn.

For 20 år siden samlede vi ti tusinde underskrifter imod planerne om et Bilka i Herlev, som ville have lagt Bymidten øde. Det blev heldigvis forhindret. Men det var også udtryk for en opbakning til en udvidelse af Bymidten. Den gang kom der en lille udvidelse, men det er slet ikke nok i dag, hvis Bymidten skal overleve konkurrencen fra BIG.

Derfor er det meget glædeligt, at der nu er alvorlige planer for en kraftig modernisering og udbygning af hele området med et styrket handelsliv og mange nye boliger. I det første projektoplæg var der mange kritisable forhold, som vi i SF, beboere og borgere har påpeget.

Rigtig mange af disse indvendinger er der taget højde for i det nye, andet oplæg til hørringsproces. Blandet er der taget hensyn til skyggeproblemer fra naboboligblokke, som nu er inddraget i det samlede projekt. Muligheden for at forlænge gågaden hen over Herlev Bygade er også kommet på banen efter at være blevet afvist i mere end 10 år. Det bliver rigtig interessant læse borgernes input i den videre hørringsproces.

Der har altid været store kapitalinteresser i Bymidten. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at projektudviklerne synes at have forståelsen for, at det er nødvendigt at indgå i en konstruktiv dialog med borgerne i Herlev om udformning af projektet. Det modsatte har vi desværre oplevet i forbindelse med andre projekter i kommunen.

Derfor er SF meget positive over for projektet, sådan som det tegner lige nu.

Arly Eskildsen, politisk leder, kommunalbestyrelsesmedlem (SF)

 

Vejprojekt på Hørkær og fremtidig cykelløsning

SF og Enhedslistens mindretalsudtalelse til Vejprojekt på Hørkær og fremtidig cykelløsning

SF og Enhedslisten foreslår, at Herlev Kommune etablerer en smal delt sti for fodgængere og cyklister på Hørkær – løsningsforslag 2 i ”Notat om cykelfaciliteter på Hørkær”.

Løsningsforslag 2 er, når løsningsforslag 4 – delt sti i normal bredde – ikke ser realisabelt ud, det løsningsforslag, som giver mest tryghed for cyklister.

Det er afgørende for tryghed og trafiksikkerhed, at lastbiler og personbiller ikke blandes med bløde trafikanter som cyklister på vejbaner på samme vejniveau. En blå cykelstrimmel giver ikke en tilfredsstillende tryghed og sikkerhed for cyklister. Det er ikke godt nok, at cykelstrimlen giver en lille forbedring i trygheden for cyklister jf. Notat om cykelfaciliteter på Hørkær.

SF og Enhedslisten støtter i øvrigt forslaget om forbud mod gennemkørende lastbiler, 3 bump, hastighedstighedsregulering til 40 km.

Arly Eskildsen, Kommunalbestyrelsesmedlem (SF)

Willi Bjerregaard, Kommunalbestyrelsesmedlem (Enhedslisten)

Den faglige og sociale trivsel i folkeskolerne skal øges

I Danmark har vi kun én afgørende ressource – en veluddannet arbejdskraft og evnen til innovation. Det er en katastrofe, at de borgerlige partier i folketinget sparer på uddannelsesområdet. Tværtimod skal vi prioritere at skabe de bedste vilkår for vores børn opvækst i form af højkvalitetsdaginstitutioner med ordentlige normeringer. Vi skal have de bedste folkeskoler, som har ressourcerne til at bryde den negative sociale arv og sikre såvel den sociale som faglige trivsel. Vi skal kort og godt løfte andelen af unge som får en uddannelse.

I Herlev har vi også ganske store udfordringer på folkeskoleområdet. Selv om udviklingen går i den rigtige retning, så viser de seneste tilfredsmålinger og opgørelser, at vores folkeskoler halter bagud på en række vigtige områder som fx andelen af unge, som ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik, andelen af unge fra Herlev, som er i gang med en ungdomsuddannelse. Og på centrale punkter ligger Herlevs folkeskoler 2-4 procentpoint bagud i forhold til landsgennemsnittet hvad angår faglig og social trivsel.

Derfor stiller SF forslag om, at der i Budget 2017 afsættes en pulje på 6 mio. kr. til øge faglig og social trivsel i folkeskolerne. En pulje som skal udmøntes sammen med forældrebestyrelserne og de ansatte og være med til at understøtte handlingsplanerne for udviklingen af Herlevs folkeskoler. Vi skal i Herlev have høje ambitioner om at løfte såvel den faglige som sociale trivsel i skolerne til glæde for Herlevs børn og unge. Det er deres fremtid det gælder.

Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem (SF), politisk leder