Nej til byggeri i 11 etager og op til 36 meters højde

SF og Enhedslistens mindretalsudtalelse til:

  • Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2013-2025.
  • Forslag til Lokalplan 99 for en boligbebyggelse på Hørkær 17-19 og Kantatevej 1.
  • Forslag til Tillæg 6 til Kommuneplan 2013-2015, Stationsnære kerneområder.

Vi bakker op om planerne for byudvikling af Hørkær 17-19 med bl.a. boligbyggeri og ny daginstitution.

Men vi undrer os over forslaget om at ville tillade byggeri i 11 etager og op til 36 meters højde. Ikke mindst på baggrund af, at et afsnit i Debatoplæg – Stationsnære områder i Herlev Kommune om byggeri i op til 11 etagers højde blev taget ud af Økonomi- og Planlægningsudvalget (ØPU 14. januar 2015). Og på samme måde i forbindelse med diskussionen om byggehøjden på Posthusgrunden, hvor byggehøjden blev reduceret fra 11 etager til max. 7 etager.

Den eksisterende bebyggelse på Hørkær ned mod det nye boligområde er på max. 4 etager. Derfor forekommer det vildt nu at ville tillade op til 11 etagers byggeri på det nye område.

SF og Enhedslisten stiller derfor forslag om ændring af nuværende formulering:

“Bebyggelsesprocent må være max. 220 % og der må bygges i op til 11 etager i max. 36 meters højde.”

ændres til:

“Bebyggelsesprocent må være max. 140 % og der må bygges i op til 7 etager i max. 24 meters højde.”

Forslag til Tillæg 3 og Lokalplan 99 skal konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

I Forslag til Tillæg 6 skal rammebestemmelsen for BE5 (Hørkær 17-19) rettes til i overensstemmelse hermed.

Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem (SF)

Willi Bjerregaard
Kommunalbestyrelsesmedlem (Enhedslisten)

11 etagers byggeri i hele bykernen?

Mulighed for byggeri i op til 11 etager i hele bykernen – det var, hvad der blev lagt op til i et nyt debatoplæg om udviklingen langs Ring 3 og tilstødende områder.

Heldigvis besluttede Økonomi- og Planlægningsudvalget at tage netop denne passage ud af debatoplægget. Det er dejligt, fordi det lyder ikke særligt opløftende for udviklingen af Herlev Bykerne i de kommede år. SF siger ligesom i sagen om Posthus-grunden nej til byggeri i 11 etager – højst 7 etager og gradueret nedad i forhold eksisterende bygninger, så skygge-generne begrænses.

Nu melder sig imidlertid spørgsmålet: Er sletningen af passagen om 11 etagers byggeri udtryk for, at man ikke senere har intention om at tillade et så højt byggeri i fremtiden, eller ønsker man blot ikke denne væsentlige debat på nuværende tidspunkt?

Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem (SF), politisk leder

 

SF og Enhedslistens mindretalsudtalelse til Forslag til Kommuneplan 2013-2025

Forslaget til Kommuneplan 2013-2025 indeholder en lang række mål og forslag til handlinger mv., som SF og Enhedslisten altovervejende er enige i. Men på nogle enkelte punkter er SF og Enhedslisten ikke enig i målsætningen, og på andre punkter ønsker SF og Enhedslisten mere præcise og klare mål, herunder angivelse af retning for nye handlinger, initiativer mv.

Mål for boliger

Herlevs boligområder skal være smukke, indbydende og attraktive at opholde sig i. De bolignære grønne områder har stor betydning for beboernes afstressning, velvære og miljø. Derfor skal de små grønne områder så vidt muligt bevares som rekreative nærområder.

SF og Enhedslisten anerkender ønsket og behovet for etablering af nye boligområder, men afviser, at vi nødvendigvis skal inddrage alle ubebyggede områder.

  • Princippet om mindste grundstørrelse på 700 m2 skal også gælde Eventyrkvarteret (lokalplan 65). Det betyder, at følgende sætning s. 23 udgår: ”Lokalplan 65 for Eventyrkvarteret er heller ikke medtaget, da der her er mulighed for mindre grundstørrelser, end der er i resten af villaområderne.”
  • Boligudlæg ved Dildhaven (”gryderne” nord for Kildegårdskolen Vest – tidl. Hjortespring Skole) opretholdes ikke (s. 26). 1F og B22 udgår.
  • Boligudlæg ved Lindehøjcentret omkring Stadionanlægget udgår helt.
  • Højden på nyt byggeri Herlev gl. Posthus nedsættes til 6-8 etager.

Bæredygtige bebyggelser og indsats mod klimaforandringer

Også i Herlev mærker vi konsekvenserne af de globale klimaforandringer, bl.a. i form af heftige regnskyl, som overbelaster kloaksystemer, moser, åer og lavtliggende boliger med oversvømmelser til følge. Vi må tage vores del af det globale ansvar. Det kan vi bl.a. gøre ved at gøre en indsats for at sikre en bæredygtig udvikling af vores nærmiljø i Herlev. Det bliver dyrt, men det bliver dyrere af at lade være. Jo længere vi venter, jo dyrere bliver det.

Affaldsmængderne skal nedbringes, bl.a. ved øget genbrug og hjemmekompostering. Kildesorteringen skal øges hos den enkelte husstand og virksomhed, så genindvin­ding af forgængelige ressourcer kan forstærkes. Madam Skrald-ordningen er et væsentlig skridt på vejen, som bedrer miljøet og på længere sigt spare borgerne penge.

SF og Enhedslisten ønsker at fremskynde renoveringen af det nedslidte kloaknet og det underdimensionerede vandafledningssystem. En nedbrudt kloak betyder øgede udgifter til pletreparation og ekstraudgifter i afledningsafgift. Derfor er det sund økonomi at investere i genopretning af det nedslidte kloaknet. Det nedslidte vandnet skal renoveres, så spild af ren drikkevand minimeres. Separation af kloak- og regnvandssystemet i kommunens sydøstlige del skal iværksættes.

  • Afsnit om Bæredygtige bebyggelser s. 28, 1. afsnit ændres til:
  • ”Ved nybyggeri og større ombygninger skal klimatilpasning og bæredygtighed inddrages i planlægningen. Herunder skal mulighederne for anvendelse af vedvarende energi eller fjernvarme fremmes.
  • Målsætning om reduktion af CO2-udledningen med 20 % i år 2020 jf. kommunalbestyrelsens beslutning aug. 2009.
  • Plan for etablering af vedvarende solvarme- og energianlæg i Herlev Kommunes bygninger skal konkretiseres og virkeliggøres, samt mål for besparelser på energiforbruget.
  • Affaldsmængderne skal nedbringes, bl.a. ved at fremme borgernes hjemmekompostering af organisk affald og fortsat udbredelse af Madam Skrald-ordningen.
  • Krav om genbrug af tagvand, som blev indført i Kommuneplan 2009-2021, skal opretholdes i den nye kommuneplan og udarbejdelse af plan for genbrug af regnvand på alle kommunale bygninger såvel ved nybyggeri som ved renovering.
  • Fremskyndelse af renovering af det nedslidte kloaknet og vandafledningssy­stem, samt separering af hele kommunen. Målet er, at vandløbene rundt om Herlev skal leve op til økologiske målsætninger.

Mål for Handels- og centerstruktur

Den handelsmæssige udvikling skal have Herlev Bymidte som omdrejningspunkt for også på længere sigt at fastholde Bymidten som kommunens handelscenter. Samtidig skal grundlaget for lokalcentrene styrkes.

Det nye butikscenter på DISA-grunden skulle være et supplement til den eksisterende bymidte og dens butikker – men nu bliver det et alternativ i kraft af tilladelse til en meget stor dagligvarebutik. Med den kommende udformning viser VVM-analysen, at Bymidten som Herlev handelscentrum bliver fortid – og butikkerne vil lide en langsom død. Det vil være Herlev By som samlingspunkt for vores kommune, som vil lide et alvorligt knæk.

  • En stor dagligvarebutik på 3.500 m2 i DISA-centret (Føtex) vil skævride butiksstrukturen og ikke supplere og komplettere detailhandlen i bymidten, men vil komme til at udgøre en reel konkurrent til Herlev Bymidte.
  • I afsnit om DISA s. 32 udgår sætningen ”Dette kan være med til at give bymidten et løft, da den skal leve op til den øgede konkurrence og samtidig bevare livet i byen”.
  • S. 47: ”Maksimale butiksstørrelser er 3.500 m2 for dagligvarer” ændres til ”Maksimale butiksstørrelser er 2.000 m2 for dagligvarer” (opretholdelse af Kommuneplan 2009-2001’s størrelse på max. 2000 m2).
  • Gågaden i Bymidten skal forskønnes, så den kan opleves som et smukt sted i Herlev. Herlev Torv/gågaden skal forlænges over Herlev Bygade, så byens rum bliver et hele.

Mål for trafik og veje

Herlev skal have en velfungerende kollektiv trafikbetje­ning, plads til bløde trafikanter – fodgængere og cyklister – og høj trafiksikkerhed. SF og Enhedslisten ønsker en forbedring af den kollektive trafik – flere busafgange og bedre forbindelser – og en nedsættelse af billetpriserne. Den nuværende betjening skal suppleres i form af en servicebus mellem strategiske punkter i kommunen som fx. stationen, rådhus, uddannelsessteder, bibliotek, hospital og plejehjem.

  • Sikker skoleveje: Behov for en trafiksikkerhedsplan i forhold til skolerne, bl.a. sikker en sikker skolevej for børn og unge på Sønderlundvej og hastighedsnedsættelser omkring skolerne.
  • Hastighedsnedsættelse til 50 km/t på Herlev Hovedgade.
  • Stop for støj fra motor- og ringveje – ja til støjdæmpende foranstaltninger i form af fx. støjsvag asfalt og støjskærme specielt ved til- og afkørselsramperne.
  • Etablering af en letbro over Ring 4 med tilslutning til Skinderskovvej.

Arly Eskildsen, kommunalbestyrelsesmedlem (SF)
Willi Bjerregaard, kommunalbestyrelsesmedlem (Enhedslisten)

DISA-butikscentret flytter udviklingen væk fra Herlev Bymidte

Uden politisk forhandling om udformningen af det nye DISA-butikscenter er kommunalbestyrelsen nu parat til at vedtage projektet. Det vil i den aktuelle udformning blive en katastrofe for udviklingen i Herlev Bymidte.

Det nye butikscenter på DISA-grunden skulle være et supplement til den eksisterende bymidte og dens butikker – men nu bliver det et alternativ. Med den kommende udformning viser VVM-analysen, at Bymidten som Herlev handelscentrum bliver fortid – og butikkerne vil lide en langsom død. Det vil være Herlev By som samlingspunkt for vores kommune, som vil lide et alvorligt knæk.

Nu vil flertallet i kommunalbestyrelsen tillade, at der etableres to dagligvarebutikker på i alt 4.500 m2, hvoraf en vil kunne blive 3.500 m2 – næsten dobbelt så stor som Føtex i bymidten.  Det er her, at projektet går fra at være brugbart til udviklingen af Herlev, til at blive en stopklods. VVM-redegørelsen viser at kombineres store udvalgsvarebutikker med store dagligvarebutikker udenfor bycentrum, så bliver det en katastrofe for bymidten og resten af kommunen med betydelig nedgang i omsætning både for dagligvare og udvalgsvarer.

Flertallets projekt vil tiltrække et stort antal kunder i bil fra de omkringliggende kommuner, sådan som det er dokumenteret i VVM-redegørelsen – det vil medføre en kraftig vækst i biltrafikken og markant forsøge støj- og luftforureningen i området. Det vil medføre alvorlige gener for beboerne i hele området. SF tager udgangspunkt i, at kommunens Støjhandlingsplan i forvejen påregner støjdæmpende asfalt på Herlev Hovedgade.

En afvejning af fordele og ulemper mellem VVM-redegørelsens analyseresultater – hvor vi rammer den rigtige balance mellem at ville have maksimal forøgelse af detailhandelsomsætningen og færrest negative effekter – betyder, at vi skal vælge Alternativ 1 med korrektion for antal m2 til udvalgsvarebutikker.  Derfor stiller SF ændringsforslag om maks 32.000 m2 etageareal udvalgsvarebutikker og maks 1.500 m2 etageareal dagligvarebutikker.

Tre nabokommuner har oprindelig gjort indsigelser mod planen, men har frafaldet efter at have fået marginale indrømmelser – konkret ved reduktion af udvalgsvarebutiksarealet med 2.000 m2 og 1.000 m2 på dagligvareområdet.  Det kan undre, at hele reduktionen af projektet ikke er sket på dagligvareområdet, når projektets hovedidé var at skabe mulighed for store pladskrævende udvalgsvarebutikker. Det er sørgeligt, at denne mulighed ikke er blevet gjort til genstand for politisk forhandling. Nu trumfer flertallet blot sin egne politik igennem.

Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem (SF)
Gruppeformand

 

Det handler om Bymidtens overlevelse

SF’s modstand mod store dagligvarebutikker på DISA-grunden handler helt præcist om Bymidtens overlevelse. Hvis der bliver mulighed for at etablere store dagligvarebutikker på DISA-grunden, vil det nye center blive et alternativ til Bymidten – ikke et supplement, som vi alle ønsker i form af pladskrævende  udvalgsvarebutikker. Det er de erfaringer, som vi hidtil har kunnet uddrage af detailhandelsudvikling i andre byer og grundige detailhandelsanalyser.

Det handler derimod ikke om at være for og imod Dansk Supermarked eller A. P. Møller. Vi er alle enige om, at den aktuelle udvikling i dagligvarebutikkerne i Herlev er rigtig kedelig, og at vi ønsker os en større mangfoldighed i butiksstrukturen. Men det sikrer vi kun ved at udvikle Bymidten.

Hvis kommunalbestyrelsen ender med at tillade en meget stor dagligvarebutik på DISA-grunden, har vi ingen juridisk mulighed for at forhindre, at Føtex på et eller andet tidspunkt flytter ud af Bymidten og hen på DISA-grunden – og så vil Bymidtens skæbne som Herlevs handels-, kultur- og sociale centrum være beseglet. Lad det aldrig ske.

Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem, gruppeformand (SF)

DISA-centret skal være et supplement – ikke et alternativ

Det er et spændende projekt om udviklingen af DISA-grunden til et nyt handelscenter, som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til at sætte i gang i aften. Det har mindst to store udfordringer:

Dels trafikplanlægningen til og fra og rundt om centret. En af de helt store problemstillinger er, hvordan vi på samme tid opnår vores mål om en fredeliggørelse af Herlev Hovedgade og samtidig gør området tilgængeligt. Et er tilkoblingen til Motorring 3, andet er forventningen om, at omkring 50% af kunderne i det kommende center vil komme vest fra, hvilket vil sige hovedsagelig ad samme Herlev Hovedgade.

Den anden udfordring er sammensætning af butiksstrukturen i det nye center. Her er en helt afgørende problemstilling, hvordan vi sikrer en fortsat udvikling af Herlev Bymidte som byens handelsmæssige, men også sociale og kulturelle bycentrum. I idéoplægget påregnes der at blive etableret store pladskrævende udvalgsvarebutikker på 28.000-33.000 m2 – det er butikker, som ikke vil kunne indplaceres i Bymidten og i dag fx ligger ud ad Herlev Hovedgade og andre steder uden for bymidten. Det er SF helt med på.

Men derudover er ideen, at der skal etableres tre dagligvarebutikker på i alt 5.500 m2, hvoraf en påtænkes på 3.500 m2. Det er her, at projektet går fra at være brugbart til udviklingen af Herlev, til at blive en stopklods. Analyser og erfaringer fra andre centerdannelser rundt omkring i Danmark, fx Hillerød, Næstved og Kolding, viser at kombineres store udvalgsvarebutikker med store dagligvarebutikker udenfor bycentrum, så bliver det en katastrofe for bykernen.

Vi kan ikke følge begrundelsen om, at det skulle være nødvendigt med så omfattende – om overhovedet – indslag af dagligvarebutikker for realiseringen af dette projekt. Vi ser andre center af store udvalgsvarebutikker i vores nærmeste omegn, som klare sig ganske udmærket uden dagligvarebutikker.

”Store Torv” på DISA-grunden skal være et supplement til Bymidten og dens butikker – og må aldrig blive et alternativ. Hvis det får lov til at ske, vil et realistisk senarie være, at Bymidten som Herlev handelscentrum er fortid – og butikkerne vil lide en langsom og sikker død. Det vil være Herlev By som samlingspunkt for vores kommune, som vil lide et alvorligt knæk.

Derfor stiller SF forslag om, at såvel den maksimale ramme for dagligvarebutikker og størrelsen på én dagligvarebutik fastlægges til 1.500 m2.

Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem og gruppeformand (SF)

Krisetider er forandringstider

Det er i krisetider, at vi for alvor skal udvikle, forny og forandre vores samfund, og ikke mindst den offentlige service til borgerne. Det er en altid værende opgave, som blot bliver mere påtrængende, når en økonomisk krise sætter snævre rammer for at fortsætte, som vi plejer. Også i Herlev er udfordringerne til at få øje på.

Det er derfor også positivt, at byens nye borgmester vælger at sætte fokus på udvikling af Bymidten og vores lokale handelsliv. Alle kan se at handelslivet i disse år lider af åndenød – både Bangs Torv, den tidligere Kvickly-bygning og Hjortespringcentret. Der skal ske noget nu – og SF vil se meget velvillig på mulige planer. Vi ser også nogle spændende muligheder i omlægningen af Herlev Hovedgade til en tosporet vej, gerne nedgravet ved Bymidten for at fremme et mere sammenhængende og udbygget butiksareal  i sammenhæng med Bangs Torv.

Det er også positivt, at der nu igen er planer for udvikling af DISA-grunden – blot må vi sikre os, at de kommende butikker og aktiviteter på grunden kommer til at understøtte Bymidten som Herlevs handelscentrum og ikke det modsatte, nemlig at lægge Bymidten øde.

Vi har også været enige om de store linjer i udviklingen af vores folkeskoler. Her savner vi mere målrettede tiltag for at gavne de 20 % fagligt dårligst funderede børn og unge. Her er virkelig brug for et løft. Det handler om, at vi hjælper til, at de unge får mulighed for uddannelse og job på den lange bane – målsætningen er 95 % af en årgang får en kompetencegivende uddannelse. Det vil også være det bedste bud på at sikre, at der ikke er unge, som bliver dumme af lediggang og foretager sig skøre ting, som ødelægger et trygt lokalsamfund og fællesskabet.

SF vil også gerne have fokus på fornyelse og forandringer af vores velfærdssamfund – her tænker vi på områder som sundhedsforebyggelse, ældreomsorgen, handicaphjælpen og socialpsykiatrien. Områder som vi med fordel kan udvikle, forbedre og samtidig udnytte ressourcerne bedre og mere målrettet.

Også Herlevs indsat for at yde vores bidrag til arbejdet mod klimaforandringer påkalder sig opmærksomhed. Det handler dels om ordentlig vedligeholdelse af vores kommunale institutioner og bygninger, men også optimering af energiinvesteringer, hvor der er hurtige besparelser at hente.

Vi skal også forstå at forberede os til at udnytte de nye muligheder (omend også med en række synlige udfordringer), som udbygningen af Herlev Hospital og etableringen af Letbanen på Ring 3 kan tilføre Herlev om nogle år. Så lad os tage fat.

Godt nytår til alle Herlev-borgere.

Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem (SF)

Ugyldig afgørelse, ulighed for loven og magtfordrejning

 – ugyldig afvisning af eventcenter på Hørkær 3 i Herlev

Grundlæggende handler sagen om, at Herlev Kommune ulovligt har afvist at give tilladelse til etablering af restaurant og selskabslokaler på adressen Hørkær 3. Og at et flertal i kommunalbestyrelsen forsøger at redde skindet ved at nedlægge et §14-forbud, som vil forhindre, at det retslige grundlag i Lokalplan 53 finder fyldest i afgørelsen.

Jeg har læst alle sagens akter igennem fra dens start og til nu, og der er flere punkter, som er stærkt betænkelige.

Ulovlig og ugyldig afgørelse

I sagens tidlige behandling giver det ansøgte anvendelsesformål ikke anledning til nogen forbehold – udover et spørgsmål om antal parkeringspladser, som der øjensynlig er fundet en løsning på.

I lokalplanen for området (Lokalplan 53 s. 24, delområde 1.1) hedder det, at området må indrettes til følgende erhverv:

”Kulturformål, foreningslokaler, service, håndværk, café, restaurant, hotel, liberale erhverv og undervisning.”

Det er derfor svært at se grundlaget for afvisningen af ansøgningen om anvendelse til restaurant og selskabslokaler, som Herlev Kommunes forvaltning træffer d. 8. november 2010.

Det er da også det resultat, som Natur- og Miljøklagenævnet kommer frem til i en afgørelse d. 26. januar 2011, hvor det fastslås, at Herlev Kommune ikke var berettiget til at afvise ansøgningen om anvendelse af ejendommen til selskabslokaler i forbindelse med restaurationskøkken.

I afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet hedder det bl.a.:

”Natur- og Miljøklagenævnet finder, at den ansøgte anvendelse af ejendommen til selskabslokaler falder ind under disse mulige anvendelser og således er umiddelbart tilladt, jf. planlovens § 18. …”

”Den ansøgte anvendelse af ejendommen er således umiddelbart tilladt efter lokalplanen og dermed efter planlovens § 18.

På denne baggrund ophæves kommunens afgørelse af 8. november 2010 som værende ugyldig.”

I forvaltningens afvisning af det søgte formål (brev af 8. november 2010) begrundes afslaget med bl.a., at den påtænkte anvendelse ”ikke vil bidrage positivt til områdets omdannelse, fordi det alene vil betjene deltagere fra et stort opland og ikke vil interagere med området”. Der er ikke grundlag i Lokalplan 53 for en sådan begrundelse, ligesom det er en fordrejning at tale om, at den påtænkte anvendelse ”alene vil betjene deltagere fra stort opland”. Det er udtryk for en usaglig sagsbehandling.

Herlev Kommunes afgørelse, dvs. afslag på anvendelse til restaurant og selskabslokale er altså ikke lovmedholdig og ugyldig. Og ansøgeren er ikke blevet behandlet lige for loven.

Magtfordrejning

Det næste punkt, som giver anledning til betænkelighed, er, at forvaltningen i et svar til Natur- og Miljøklagenævnet truer med et §14-forbud, hvis afgørelsen skulle gå kommunen i mod (Brev fra Teknisk Forvaltning til Natur- og Miljøklagenævnet d. 11. januar 2011).

Sagen havde på det tidspunkt aldrig tidligere været til politisk behandling – hverken i Teknik- og Miljøudvalget, Økonom- og Planlægningsudvalget eller Herlev Kommunalbestyrelse. Det har dog ikke afholdt forvaltningen fra i korrespondancen med Natur- og Miljøklagenævnet at spille §14-forbudskortet.

Det ligner magtfordrejning.

§14-forbud – kortslutning af den videre sagsbehandling

Trods den klare afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet agtede Herlev Kommune ikke at rette sig efter afgørelsen, i det forvaltningen indstillede til kommunens Teknik- og Miljøudvalg, at der nedlægges §14-forbud.

Det betænkelige punkt er, at der efter en underkendt begrundelse for afslag på det ansøgte formål, nu anvendes et §14-forbud til at kortslutte den videre sagsbehandling, som rettelig burde være en godkendelse af det ansøgte. Dertil kommer, at der nu inddrages et helt nyt argument, nemlig størrelsen af lokaliteterne. Indtil dette tidspunkt i forløbet var det alene ”selskabslokaler” helt generelt, der ikke kunne godkendes (Brev fra Herlev Kommune af 8. november 2010 med afslag):

”Herlev Kommune vurderer at anvendelse som selskabslokaler er i strid med bestemmelserne om lokalplanens anvendelse …”

Vedr. §14-forbud: Kommunalbestyrelsen har tidligere – også med SF’s stemmer – besluttet nedlæggelse af §14-forbud. Men det har i alle sager været i sager, hvor der var en åbenlys modsætning mellem indholdet i nogle gamle byplansvedtægter og den overordnende Kommuneplan.

En sådan modstrid er der ikke at finde mellem Lokalplan 53 og Kommuneplan 2009-2021 (Se fx s. 66, hvor der som definitioner af erhvervsanvendelse bl.a. står: ”restaurationer”, ”værtshuse/bodegaer/barer”, ”cafeer”, ”kaffebarer”, ”mindre forlystelsesetablissementer såsom danserestauranter/bar, musikcafeer, forsamlingshuse/lokaler”).

I begrundelsen for §14-forbud henvises til de oprindelige intentioner i Lokalplan 53, men der er netop kun grundlag for at godkende de ansøgte anvendelsesformål – det er jo det, som Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort. Trods den klare afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet agtede Herlev Kommune ikke at rette sig efter afgørelsen, i det forvaltningen indstillede til Teknik- og Miljøudvalget, at der nedlægges §14-forbud.

SF mener:

– Der er tale om fejlslutning og usaglighed i forvaltningens behandling af byggesagsbehandlingen. Ingen af forvaltningens begrundelser for afslag er begrundet i lokalplan 53.

– Lokalplanen (53) for området giver entydig tilladelse til de ansøgte aktiviteter, hvilket Natur- og Miljøklagenævnet efterfølgende har fastslået.

– At forvaltningens håndtering af sagen er udtryk for ulighed for loven.

– At det er bagvendt, at sagen efter klar afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet rejses med henblik på efterfølgende §14-forbud. Der er tale om en klar magtfordrejning i sagsforløbet.

SF stemmer imod §14-forbudet, fordi en undladelse af nedlæggelse af §14-forbudet betyder, at det ansøgte skal godkendes jf. Natur- og Miljøklagenævnets klare afgørelse.

Sandheden holder længst i debatten om forbindelsen over Ring 4

Det er egentligt lidt påfaldende, at debatten om forbindelsen over Ring 4 først for alvor kommer i gang langt tid efter den politiske behandling, høringsfase og beslutning i sagen. Måske er det derfor, at der i Herlev Bladets spalter blomster mange mærkværdige udsagn og påstande.

Således også i sidste udgave, hvor Bjarne Kaspersen Hansen kaster sig ind i debatten med påstanden om, at Ken Jørgensen har opfundet forslaget om en bro over Ring 4 ved Shell-krydset til lejligheden for at lefle for folkestemningen, og at ”han har ikke tidligere stillet forslaget”.

Bjarne Kaspersen Hansen udfald må ske mod bedre viden og er en voldsom fordrejning af sandheden. Og som bekendt er det en fordel at holde sig sandheden, for den plejer at holde længst

I referatet fra Teknik- og Miljøudvalgsmødet d. 11. august 2010 – hvor Bjarne Kaspersen Hansen selv deltog – står: ”Ken Jørgensen og Arly Eskildsen stiller forslag om, at der udarbejdes en tidsplan for anlæggelse af sti 53 eller en bro over Ring 4”.

Det blev efterfølgende i mødekommet på Økonomi- og Planlægningsudvalgets møde d. 11. august 2010, hvor det blev besluttet, at ”der tages kontakt til Vejdirektoratet med henblik på tidsplan for sti/bro over Ring 4.

SF og Ken Jørgensen har med andre ord i udvalg og kommunalbestyrelse arbejdet for, at der blev fundet en løsning for overgangen på Ring 4 på det nordlige stykke hele tiden. SF har nemlig lyttet til de indsigelser, der kom i høringsfasen fra borgere, forældre, skoler og foreninger, der handlede om den manglende forbindelse over Ring 4 på det nordlige stykke, ikke mindst af hensyn til de bløde trafikanter. Det er måske det, der er problemet – at der er alt for få medlemmer af Kommunalbestyrelsen, som har viljen til at lytte til borgerne. Men vi kunne måske starte med at holde os til sandheden, Bjarne Kaspersen Hansen.

Det er særdeles positivt, at Krebsedammen nu forlænges for at binde Herlev bedre sammen og øge trafiksikkerheden. Men en bro over Ring 4 på det nordlige stykke er en nødvendighed for at tilgodese de bløde trafikanter i området og binde kommunen rigtig sammen.

Arly Eskildsen
Gruppeformand, kommunalbestyrelsesmedlem for SF

Åben dialog med borgerne

Når Herlev Kommune og politikerne går i dialog med borgerne, så skal vi som politikere lytte og tage processen alvorlig. Det lyder egentligt banalt, men i den virkelige verden er det ikke altid sådan. Specielt ikke i Herlev.

Nu har Herlev Kommune indbudt borgerne til Bymesse om, hvad der gør Herlev til et godt sted at leve og – ikke mindst – hvordan byen kan udvikles i de kommende år, så Herlev bliver endnu bedre. Forhåbentligt bliver det i en åben dialog, hvor der lyttes til borgernes indspark, og hvor signalerne fra borgerne tages alvorligt.

De sidste to år har vi oplevet et tilfælde – i forbindelse med lokalplanforslaget for Lindehøj-centret – hvor der slet ikke som udgangspunkt var lagt op til dialog med borgerne. Jo, først da SF og De konservative havde taget initiativ til et borgermøde med over 150 deltagere kom der lidt gang i processen.

Og så har vi oplevet en eksemplarisk dialogproces med borgerne omkring lokalplansarbejdet i Eventyrkvarteret – flot lige ind til slutprocessen, hvor flertallet i Kommunalbestyrelsen ikke lytter til signalerne fra borgerne omkring minimums grundstørrelse. Og desværre også forsøger at tromle deres eget oprindelige synspunkt om massive udstykningsmuligheder igennem med u-underbyggede påstande og lodrette trusler om, at så kan borgerne jo bare beholde den forældede byplansvedtægt fra 1958. Det har manifesteret en kortslutning af den åbne dialogi med borgerne og er ikke noget kønt syn.

Jeg håber, at den nye dialog med borgerne om byens udvikling i forbindelse med ajourføring af Kommuneplanen for Herlev på en helt anden måde bliver en fri og fordomsfri proces, hvor politikerne lytter til borgere og brugere og tager dialogen med borgerne alvorligt. Hele vejen!

Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem for SF