Psykiatrien skal løftes

Jeg synes, at det er smadre ærgerligt, at psykiatrien er forsvundet ud af valgkampsdebatten. Psykiatrien trænger ellers til et ordentlig løft, så alle mennesker får en lige behandling, uanset om man har brækket benet, fået en kræftsygdom eller har ondt i sindet.

Ventetider til udredning og behandling for psykisk sygdom skal væk. Jo tidligere behandling, jo bedre resultater. Det er urimeligt, at børn, unge og mennesker med fx angst eller depression skal vente i måneder på at komme i udredning og behandling.

Men psykiatrien har også brug for en modernisering og udvikling med nye behandlingsformer og metoder. Psykiatrien skal fornyes med vægt på en medicinlet og tvangsfri behandling baseret på dialog, samtaleterapi, social indsats, inddragelse af pårørende og sammenhængende forløb.

Det er lykkedes at få folketinget til at give psykiatrien ca. 700 mio. kr. ekstra om året i de næste fire år. Men i den kommende valgperiode skal vi videre, og psykiatrien skal løftes yderligere. Derfor skal psykiatrien igen på den politiske dagorden. Din personlige stemme kan være afgørende for, at mennesker med en psykisk lidelse og deres pårørende får en direkte stemme fra Københavns Omegn på Christianborg.

Arly Eskildsen
Folketingskandidat (SF) i Rødovrekredsen (Rødovre og Herlev)

Udvikling af en medicinlet og tvangsfri psykiatri

Vi skal og kan udvikle en moderne psykiatri med vægt på medicinlet, tvangsfri, inddragende og rehabiliterende behandling. Regeringens udvalg om psykiatri kom i starten af oktober måned med sin længe ventede rapport. Det har været værd at vente på, fordi rapporten under sin udarbejdelse har ændret karakter og giver et godt katalog over, hvilke initiativer og tiltag der er nødvendig for at forandre og udvikle vores på mange måder kritisable psykiatriske tilbud i dag.

Men nu skal de mange ord – flere vil sig alt for mange ord – omsættes i en målrettet og prioriteret handlingsplan. Udfordringerne er også til at få øje på: Sager om overmedicinering, fortsat brug af polyfarmaci, uacceptable bivirkninger, omfattende tvangsanvendelse, uventede dødsfald, markant forhøjet dødelighed blandt psykiatriske patienter, manglende tilbud om psykoterapeutisk behandling, svingdørspatienter, markant vækst i børne/ungdomspsykiatrien og retspsykiatrien, usammenhængende og ukoordinerede forløb og lange ventetider på grund af manglende behandlingskapacitet. Listen er ikke udtømmende.

Alt i alt er resultatet, at en meget stor gruppe mennesker ikke får den behandling, som de har behov og krav på – med store menneskelige omkostninger for de ramte, deres pårørende og alvorlige konsekvenser for deres familier. Det skriger på handling.

Jeg vil foreslå, at regionerne straks går i gang med at gennemtrævle de mange anbefalinger fra regeringens psykiatriudvalg og vurdere, hvilke forslag som umiddelbart kan iværksættes i den nærmeste tid. Og hvilke forslag, som kræver tilførsel af ekstra ressourcer fra staten.

Der hersker ingen tvivl om, at psykiatrien gennem 00’erne systematisk er blevet økonomisk underprioriteret med akkumuleret 1,5-2 mia. kr. om året. De seneste års fokus i den offentlige debat på psykiatrien og flere permanente midler fra Satspuljen har rettet lidt op på skævheden, som dog fortsat udgør ca. 1,5 mia. kr. Det er det, som giver manglende behandlingskapacitet og urimelige lange ventetider. På kræftområdet vil vi ikke finde os i det – men er psykisk sygdom ikke i virkeligheden en (næste) potentiel lige så dødelig en sygdom som kræft? Vi kan ikke være denne forskelsbehandling bekendt.

Jeg kan godt forstå, at folketingspolitikerne ikke bare vil hælde flere penge i en ineffektiv og på nogle områder ensporet, forældet psykiatri. Derfor vil jeg foreslå, at folketinget vedtager en national indsatsplan for psykiatrien, som følges af en udviklings- og forandringspulje, hvor de økonomiske midler gøres afhængig af den nødvendige omstilling af psykiatrien i tråd med de mange anbefalinger i Psykiatrirapporten.

I Region Hovedstaden kan vi se, at vi kan få styr på overmedicineringen. At det er muligt at nedbringe tvangsanvendelsen på kort tid med 40-90 % i de afdelinger, som gør alvor af faglig udvikling og arbejdet med forbedringskultur. Og at målrettet inddragelse af patienter og pårørende i behandlingsplanerne giver en voldsom vækst i tilfredsheden. Det giver også faglig stolthed og bedre arbejdsmiljø for de ansatte at være part i en moderne psykiatri. Lad os komme i gang over hele linjen. Det vil ikke gøre noget, hvis regering og folketing i sin prioritering af psykiatrien også gennem økonomiske incitamenter vil være med til at sætte skub i den nødvendige omstilling af psykiatrien.

Arly Eskildsen (SF)
Regionsrådsmedlem, fmd. Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden

 

Enstrenget akutsystem gør det mere overskueligt for borgerne

SF glæder sig over aftalen om at hjemtage og drive lægevagten i Region Hovedstaden. Det vil betyde et enstrenget, mere overskueligt og fleksibelt akutsystem – til glæde for borgerne, som vil opleve en indgang til akutbehandling efter nytår.

Akutmodtagelser, akutklinikker og sundhedshuse vil i praksis blive sammenlagt med lægevagten i regionens regi. Når borgerne efter nytår har behov for at møde op med akut sygdom eller skade, så vil der være én dør at gå ind ad og ikke som i dag, hvor akutmodtagelserne og lægevagten ligge adskilt og ikke kan finde ud af samarbejde.

Akuttelefonen 1813 vil blive indgangen til akutsystemet, herunder lægevagtfunktionen. Akuttelefonen vil være bemandet med sygeplejersker og vagtlæger i et integreret system, så man nemt få en samtale og rådgivning, som matcher den akutte skade eller sygdom. Der vil blive en tæt opkobling til akutmodtagelser, akutklinikker og sundhedshuse. Det er altså en myte, som nogle læger ønsker at fremstille, at vi vil slagte lægevagten – den integreres blot i et enstrenget akutsystem.

Med aftalen sker der også en fremrykning af visitation til relevant akutmodtagelse og akutklinik fra Akuttelefonen 1813, et ønske som SF har haft i flere år. Det sker efter princippet om, at ingen selvhenvendere afvises. Fordelene ved det nye system er, at borgere med mindre skader enten kan ledes hen til en akutmodtagelse med kortest ventetid eller at få et ventelistenummer, som betyder, at man kan tilbringe dele af eventuel ventetid hjemme på sofaen i stedet for at sidde i timevis på en stol i venteværelset til akutmodtagelsen. Det er en indlysende gevinst.

Arly Eskildsen
Fung. gruppeformand for SF i Region Hovedstaden

 

Autorisationsfratagelse og afskedigelsessag er logisk konsekvens af overmedicineringsskandalen

Pressemeddelelse:

Sundhedsstyrelsens fratagelse af klinikchef Lars Søndergaards autorisation og Region Hovedstadens afskedigelsessag er en helt logisk konsekvens af sidste sommers overmedicineringsskandale, udtaler Arly Eskildsen (SF), formand for Region Hovedstadens Psykiatriudvalg.

Det er en afgørelse som følger af Sundhedsstyrelsen individuelle tilsyn i overmedicineringssagen fra PC Glostrup, hvor patienterne har været udsat for forhøjet risiko og fare. Det eneste der kan undre er, at Region Hovedstadens Psykiatri ikke har taget konsekvenserne af sagen på et langt tidligere tidspunkt, udtaler Arly Eskildsen.

Det er glædeligt, at der nu er helt styr på medicineringen i Regions Hovedstadens Psykiatri. De gældende vejledninger om dosering af medicineringen overholdes nu til punkt og prikke. Antallet af patienter, som i nogle få dage får en større doseringen end den vejledende maximale er reduceret til nogle ganske få, som er fuldt i overensstemmelse med vejledningens anbefalinger i forhold til meget akut forpinte patienter. Region Hovedstaden er netop nu i gang med at implementere et monitoreringsredskab, som sikrer en effektiv kontrol og hjælp til medicintildeling helt ned på behandlingsniveau, udtaler Arly Eskildsen.

Arly Eskildsen, Regionsrådsmedlem  (SF)
Gruppeformand, fmd. Psykiatriudvalget

 

Markant øget behandlingskapacitet og kvalitet i psykiatrien – Psykiatrisk Center Stolpegården reddet fra lukning

Det er indholdet af Budgetaftalen i Region Hovedstaden på psykiatriområdet, som er indgået 13. september 2012.

– Vi har reddet Psykiatrisk Center Stolpegården – Region Hovedstadens center for psykoterapeutisk behandling – fra lukning, sådan som administrationen ellers både i marts og igen i august havde indstillet. Det er yderst tilfredsstillende, at det er lykkedes for SF at komme igennem med synspunktet om, at vi fortsat har brug for særligt center for psykoterapeutisk behandling af mennesker med ikke-psykotiske lidelser, udtaler formanden for Region Hovedstadens Psykiatriudvalg, Arly Eskildsen (SF).

– Behandlingskapaciteten øges markant både på børne/unge og det ikke-psykotiske område med ekstra 20 mio. kr. i 2013. Kvaliteten i psykiatrien forbedres som opfølgning på sommerens overmedicineringsskandale. Til formålet afsættes 6 mio. kr. Vi tager nu et opgør med den gammel og forældet kultur i psykiatrien, som har et ensidigt fokus på medicinering til skade for patienternes sikkerhed. Vi skal forbedre mulighederne for at vores psykisk syge medborgere får et tilbud, hvor helbredelse og generobring af eget liv står i centrum for behandlingstilbuddene, siger Arly Eskildsen (SF), formand for Region Hovedstadens Psykiatriudvalg.

Budgetaftalen, som er indgået mellem S, SF, R, V og Ø indebærer på psykiatriområdet bl.a.:

·         10 mio. kr. til kapacitetsudvidelser i børne- og ungdomspsykiatrien, så der praktisk talt ingen ventetid bliver.

·         10 mio. kr. til øget kapacitet til pakkeforløb på det ikke-psykotiske område med de længste ventetider.

·         6,4 mio. kr. til etablering af diagnostiske enheder og effektiv visitation for at hurtigere og bedre udredning.

·         10 mio. kr. til to nye OPUS-team – rehabilitering af unge med debuterende skizofreni.

·         6,3 mio. kr. til psykiatrisk udrykningstjeneste og akutteam i Nordsjælland.

·         1,5 mio. kr. til uddannelse af udvalgte medarbejdere til at bestride særlige kompetencer til at håndtere patientgruppen med dobbeltdiagnoser.

·         3 mio. kr. til aftenåben i to distriktspsykiatriske centre for at modvirke genindlæggelse.

·         Samling af spiseforstyrrelsesbehandlingen fra 9 sted til to klinikker hhv. for børn/unge og voksne.

·         6 mio. kr. til implementering af visionerne for fremtidens psykiatri og fokus på balance mellem medicinering og terapi – opfølgning på overmedicineringsskandalen.

·         235 mio. kr. til etablering og nybyggeri af enestuer i psykiatrien.

For yderligere information:

Arly Eskildsen (SF), formand for Psykiatriudvalget, mobil 61 68 82 52

 

Vejen ud af overmedicineringens helvede

Der er brug et opgør med ensidigt medicinsk orienteret kultur i psykiatrien og forandringsprocessen kan kun gå for langsom. Det er læren af overmedicineringen på PC-Glostrup og psykiatrien generelt.

Af Arly Eskildsen (SF), fmd. Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden

Overmedicineringen i psykiatrien understreger mere end noget behovet for fornyelse og forandring af psykiatrien i Danmark. Fordi vi ikke kan acceptere den afledte sundhedsrisiko for patienterne og den manglende effektivitet i behandlingen.

Psykiatrien er under udvikling, forandringer og fornyelse i retning af recovery, rehabilitering og inddragelse af pårørende og netværk. Men der er også store lommer af gammel og forældet kultur i psykiatrien, som fastholder en kronicitetsopfattelse og har et ensidig fokus på biologisk/medicinsk behandling. Man glemmer rask væk, at den psykiatriske behandling for at være den mest effektiv skal ske i dialog og samråd med den enkelte patient, udfoldes i takt med patientens behov, ønsker og mål, og med inddragelse af patients nære pårørende og nære netværk, hvor det overhovedet er muligt.

PC-Glostrup er ikke enestående, men viser med sit ekstreme overforbrug for psykofarmaka og beroligende midler i nær-bedøvende doser, at denne behandlingsstrategi er en af de mindst effektive behandlingsformer. PC-Glostrup havde i 2011 en genindlæggelsesprocent indenfor en måned på 30,6% – næsten 50% over gennemsnittet.

Er årsagen til overmedicineringen så udtryk for, at psykiatrien er så presset på personaleressourcer, at psykiatrien for at modstå det stadig øgede pres er nødt til at gribe til ensidig satsning på medicinering og i visse tilfælde overmedicinering? Det tilkendegiver mange personer i og omkring psykiatrien, som jeg er i kontakt med. Derfor er det også rigtig at sige, at der er en stort ressourceproblem i psykiatrien, som folketinget er nødt til at tage meget alvorligt.

Vi har også et akut kapacitetsproblem indenfor børne- og ungdomspsykiatrien og ikke-psykotiske lidelser som ADHD, depression, angst og spiseforstyrrelser. Det skal løses her og nu.

Er overmedicineringsskandalen alene et udtryk for den manglende kapacitet. Det virker ikke sandsynligt, idet hele miseren er udtryk for en bevidst behandlingsstrategi – en behandlingsstrategi, som også er blevet formidlet videre via uddannelse af bl.a. yngre psykiatere i akutmodtagelserne på de øvrige psykiatriske centre i Region Hovedstaden.

Det er med andre ord udtryk for et menneskesyn, en sygdomsopfattelse og en behandlingsstrategi, som bygger på forældede forestillinger. Og det er udtryk for en kultur, som siger, at når danske sundhedsmyndigheder og politiske retningslinjer fremkommer med velunderbyggede nye tiltag, så lader man som ingenting, ryster lidt på hovedet, udtaler ”at de bor i et elfenbenstårn uden virkelighedsopfattelse” – og fortsætter derefter som man plejer. I forventningen om, at de nye tanker og strategier nok driver over af sig selv.

Sådan har det stort set været i den offentlige psykiatridebat de sidste ti år (for ikke at sige altid). Nu må vi foretage et grundlæggende opgør med bagstræberne indenfor psykiatrien. Handleplaner, visioner og politikker har vi set nok af. Nu skal der handles. Men hvordan?

Der må opstilles et klart ledelsesansvar på alle niveauer i psykiatrien. Opfylder ledelserne de opsatte visioner og mål – eller gør de ikke? Hvis ikke må nye koste få chancen for at gøre det bedre. Resultatkontrakter og-løn må afspejle om ansvaret for omstillingen af psykiatrien sker i et hurtigt og fremadskridende tempo.

Men skal det virkelig batte, er vi tvunget til at anvende den nyeste viden og erkendelser fra den internationale forskning på psykiatriområdet. Her er der afgørende nye forskningsresultater og viden, som vil kunne effektivisere den psykiatriske behandling, forbedre mulighederne for at komme sig helt eller delvis fra psykisk sygdom og markant øge livskvaliteten os mange mennesker.  Det er en viden, som går meget imod den ensidige satsning på biologisk/medicinsk behandling og i stedet lægger vægt på en kombination af medicinsk behandling, terapeutisk behandling, psykosociale tiltag og inddragelse af patientens pårørende og nære netværk. Baseret på at tage afsæt i den enkelte patients sygdomsbillede, egne mål og oplevelse af, hvad der bedst hjælper i processen på det givne tidspunkt. Den traditionelle medicinering af psykisk syge passiviserer patienterne og giver mange uacceptable bivirkninger. Og det fremmer ikke den enkelte patients mulighed for at udvikle metoder til, hvordan livet med en psykisk sygdom bedst kan mestres.

Konkret må psykiatrien nu arbejde målrettet for at nedbringe brugen af vanedannende medicin, nedbringe brugen af polyfarmaci og systematisk registrere bivirkninger. Det er initiativer, som Regionsrådet i Region Hovedstaden har vedtaget i efteråret 2010, men som desværre kun langsomt er sat i værk. Efter overmedicineringsskandalen er det et arbejde, som nu intensiveres for alvor.

Ligestilling af psykiatri med somatikken vil i økonomisk forstand betyde 1,5 mia. kr. mere om året til psykiatrien. Foreløbig ser det ud til, at psykiatrien får ca. 300-400 mio. kr. tilført af ekstra ressourcer om året i de kommende år, så vi er et lille skridt på den rigtige vej.

Men det er ikke nok blot at bevillige flere penge til psykiatrien, hvis vi blot får mere af den kendte og antikverede psykiatri. En vej kunne være at afsætte ekstra midler til en fornyelse- og forandringspulje, som kan understøtte den regionale og kommunale proces mod en moderne psykiatri.

 

Psykiatriudvalgsformand: Chokerende tal dokumenterer systematisk overmedicinering i psykiatrien

Chokeret, forundret og bekymret er nogle af de ord, som formanden for Region Hovedstadens Psykiatri- og Socialudvalg, Arly Eskildsen, sætter på resultatet af en dataanalyse af anvendelsen af antipsykotisk medicin på fem udvalgte psykiatriske centre i Region Hovedstaden.

Chokeret, fordi analysen af talmateriale fra januar-marts 2012 viser, at der sker betydelige overmedicinering sted på alle fem psykiatriske centre. For to af centrene – PC Glostrup og PC Hvidovre – er der tale om meget høje doser til mange patienter. Som det hedder i analysen: ”Forbruget på flere centre stemmer ikke overens med de retningslinjer for maksimale døgndoser, som psykiatriens egne eksperter har fastsat”.  Analysen indikerer, at omkring halvdelen af patienterne på PC Glostrup og PC Hvidovre får døgndoser af antipsykotisk medicin over det anbefalede niveau .

Forundret, fordi notatet om anvendelse af olanzapin i Region Hovedstadens Psykiatri først bliver gjort regionspolitikerne og offentligheden bekendt onsdag d. 20. juni – en uge efter at medieomtalen af overmedicinering i psykiatrien begyndte i den såkaldte PC Glostrup-sag – og hele tre uger efter notatets udarbejdelse. I den foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup af 20. juni 2012 fremgår det, at ”en grundig undersøgelse af doseringen af olanzapin på PC Glostrup .. viste, at de maksimale anbefalede doser blev overskredet i et omfang, som var uacceptabelt”. Dette kom også først til politikernes kendskab efter en uges intensiv medieomtale

Bekymret, fordi sagen har taget en drejning, der må rejse spørgsmålet om, hvilke ledelsesmæssige konsekvenser, som Regionsrådet må overveje, når den endelige redegørelse foreligger. Den udbredte og omfattende overmedicinering i psykiatrien er ikke blot nogle få og uheldige undtagelsestilfælde. Det er i direkte modstrid med gældende vejledninger fra Psykiatriens Lægemiddelkomité og Regionsrådets politik for at undgå overmedicinering og arbejdet med systematisk at registrere bivirkninger af antipsykotisk medicin.

For yderligere information:

Arly Eskildsen (SF), formand for Psykiatri- og Socialudvalget, mobil 61 68 82 52

 

Ventetiden til børne- og ungdomspsykiatrien minimeres

Det er med stor tilfredshed, at vi i SF konstaterer, at vedtagelsen af Region Hovedstadens budget for 2012 betyder, at ventetiden til børne- og ungdomspsykiatrien kommer ned under 2 måneder.  Børne- og ungdomspsykiatrien tilføres ekstra 12 mio. kr. til udvidelse af kapaciteten, ekstra akutte sengepladser og ADHD-telefonrådgivning.

For børn og unge med meget alvorlige psykiske diagnoser vil ventetiden i fremtiden være lig nul. Det vil være en mærkbar forbedring for alle familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder.

Vi har i forvejen reduceret antallet af børn og unge, som venter mere end 2 måneder, fra 326 patienter 1. juli 2010 til 193 pr. 1. juni 2011. Det er en reduktion med 40 %! Senest ved udgangen af 2012 vil ingen børn og unge komme til at vente mere end 2 måneder. Også antallet som venter 1-2 måneder vil blive reduceret kraftig med den opprioritering af børne- og ungdomspsykiatrien, som budgetaftalen er udtryk for.

Det er et kæmpe fremskridt for psykiatrien. De lange ventetider til udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien har længe været en skamplet og er en væsentlig årsag til den markante vækst i retspsykiatrien. Når begyndelsen af behandlingen trækkes unødvendigt i langdrag, så siger al evidens, at sygdomsforløbet forværres, og mange får måske slet ikke den nødvendige behandling, før de unge har udviklet en adfærd og et udviklingsmønster, som i sidste sende kan resultere i sygdomsafhængige handlinger, der fører til retspsykiatriske foranstaltninger.

Nu kan vi begynde at skimte et lys forude for psykiatrien, selv om folketinget og den kommende regering mangler økonomisk at opprioritere psykiatrien på finansloven. Det vil ellers betale sig på den lange bane i form af færre alvorlige og langstrakte psykiske sygdomsforløb, færre genindlæggelser, færre retspsykiatriske patienter og øget helbredelse og rehabilitering. Ikke mindst vil den samfundsmæssige og menneskelige gevinst være indlysende.

Arly Eskildsen (SF),
Regionsrådsmedlem, fmd. Regionsrådets Psykiatri- og Handicapudvalg.

 

Spil ikke hasard med de psykisk syge

Medicinske forsøg er nødvendige for at nå frem til et resultat til gavn for alle, og de mennesker der melder sig som forsøgspersoner, gør det frivilligt. Men der er grænser for, hvor meget man skal eksperimentere. Især når det drejer sig om udsatte mennesker, der ikke har meldt sig frivilligt.

Derfor er der grund til at advare mod et farligt forsøg med psykisk syge mennesker, som regeringen skal tage stilling til efter sommerferien. Gentofte og Gladsaxe Kommuner har nemlig ansøgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at overtage ansvar, opgaver og ressourcer i distriktspsykiatrien i forbindelse med frikommuneforsøget. De to kommuner mener, at de kan hjælpe de psykisk syge lige så godt, som Region Hovedstaden gør nu.

Men listen over lægefaglige argumenter mod at overlade behandlingen af patienterne i distriktspsykiatrien til kommunerne er meget lang, og det er rækken af fagfolk, der advarer mod forsøget, anført af Dansk Psykiatrisk Selskab og Lægeforeningen, også.

For det første har mange patienter i distriktspsykiatrien en svær psykisk sygdom, sværere end kommunerne tror ifølge deres ansøgning. I den situation er det vigtigt, at der er en rigtig god sammenhæng mellem eventuel indlæggelse og ambulant behandling. Den sammenhæng kan kun garanteres, når både de psykiatriske centre og distriktspsykiatrien er hos Regionen. Hvis sammenhængen brydes, og journalen splittes mellem flere parter, vil ansvaret også blive delt, og det kan føre til alvorlige utilsigtede hændelser, f.eks. at patienterne afbryder behandlingen, eller ligefrem til flere selvmord mener eksperterne.

Efter anvisning fra Sundhedsstyrelsen er vi også i gang med at lave større enheder i Region Hovedstadens Psykiatri for at tiltrække de bedste folk og opdyrke viden. Hvis nogle kommuner trækker distriktspsykiatriske centre ud af deres sundhedsfaglige organisering, vil det direkte modarbejde dette princip.

Derudover har mange psykiatriske patienter også andre sygdomme ud over den psykiske, viser undersøgelser. Hvis distriktspsykiatrien bliver kommunal, kan de sygdomme nemt blive overset. Når regionen har både distriktspsykiatrien og hospitalerne under en lægefaglig hat, så lever de psykiatriske patienter simpelthen længere.

Mit råd til regeringen, både som regionsrådsmedlem og som byrådsmedlem, er derfor: Brug ikke nogle af de svageste mennesker i samfundet som prøvekaniner i et forsøg med, hvor meget kommunerne kan klare. Det vil være at spille hasard med de psykisk syge. Patienters ve og vel er altid vigtigere end lysten til at eksperimentere.

Af Arly Eskildsen (SF)
Formand for Psykiatri- og handicapudvalget i Region Hovedstaden og medlem af kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune

Ventetider til børne- og ungdomspsykiatrien skal væk

Region Hovedstaden er godt på vej med at nedbringe ventetiderne til udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Sidste sommer stod der 735 børn og unge på ventelister – nu er tallet nedbragt med en fjerdedel til 543. Det er en succeshistorie!

Særlig den andel, som venter mere end to måneder, er nedbragt med en tredjedel. Helt præcist fra 291 til 188. Men også antallet af børn og unge, som må vente i kortere tid er nedbragt med en femtedel.

Baggrunden er folketingets tilførsel af flere økonomiske midler i 2011 og 2012 og Regionsrådets prioritering af indsatsen. Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien har gennem de sidste ti år været uacceptable høje, samtidig med at behovet har behandling har været markant i vækst – ja helt op imod 300% øgning i efterspørgslen set over de sidste ti år.

Samtidig er der næppe nogen tvivl om, at de lange ventelister til udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien er en væsentlig medvirkende årsag til den markante vækst i retspsykiatrien. Når begyndelsen af behandlingen trækkes unødvendigt i langdrag, så siger al evidens, at sygdomsforløbet forværres og mange får måske slet ikke den nødvendige behandling, før de unge har udviklet en adfærd og et udviklingsmønster, som i sidste ende kan resultere i sygdomsafhængige handlinger, der fører til en retspsykiatrisk foranstaltning.

Derfor skal vi også i de kommende år videre med at afvikle al ventetid til udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Målet i 2011 er at afvikle ventetider udover to måneder. Og i 2012 bør målet værre en total afvikling af ventetiderne – også selv om antallet af patienter alene i Region Hovedstaden stiger med ca. 300 om året.

Det forudsætter en politisk vilje til økonomisk at opprioritere området, men det vil betale sig på den lange bane i form af færre alvorlige psykiske sygdomsforløb, færre retspsykiatriske patienter og øget rehabilitering. Ikke mindst vil den samfundsmæssige og menneskelige gevinst være indlysende.

Arly Eskildsen
Regionsrådsmedlem (SF), fmd. for Psykiatri- og handicapudvalget i Region Hovedstaden