Vi skal og kan udvikle en moderne psykiatri med vægt på medicinlet, tvangsfri, inddragende og rehabiliterende behandling. Regeringens udvalg om psykiatri kom i starten af oktober måned med sin længe ventede rapport. Det har været værd at vente på, fordi rapporten under sin udarbejdelse har ændret karakter og giver et godt katalog over, hvilke initiativer og tiltag der er nødvendig for at forandre og udvikle vores på mange måder kritisable psykiatriske tilbud i dag.
Men nu skal de mange ord – flere vil sig alt for mange ord – omsættes i en målrettet og prioriteret handlingsplan. Udfordringerne er også til at få øje på: Sager om overmedicinering, fortsat brug af polyfarmaci, uacceptable bivirkninger, omfattende tvangsanvendelse, uventede dødsfald, markant forhøjet dødelighed blandt psykiatriske patienter, manglende tilbud om psykoterapeutisk behandling, svingdørspatienter, markant vækst i børne/ungdomspsykiatrien og retspsykiatrien, usammenhængende og ukoordinerede forløb og lange ventetider på grund af manglende behandlingskapacitet. Listen er ikke udtømmende.
Alt i alt er resultatet, at en meget stor gruppe mennesker ikke får den behandling, som de har behov og krav på – med store menneskelige omkostninger for de ramte, deres pårørende og alvorlige konsekvenser for deres familier. Det skriger på handling.
Jeg vil foreslå, at regionerne straks går i gang med at gennemtrævle de mange anbefalinger fra regeringens psykiatriudvalg og vurdere, hvilke forslag som umiddelbart kan iværksættes i den nærmeste tid. Og hvilke forslag, som kræver tilførsel af ekstra ressourcer fra staten.
Der hersker ingen tvivl om, at psykiatrien gennem 00’erne systematisk er blevet økonomisk underprioriteret med akkumuleret 1,5-2 mia. kr. om året. De seneste års fokus i den offentlige debat på psykiatrien og flere permanente midler fra Satspuljen har rettet lidt op på skævheden, som dog fortsat udgør ca. 1,5 mia. kr. Det er det, som giver manglende behandlingskapacitet og urimelige lange ventetider. På kræftområdet vil vi ikke finde os i det – men er psykisk sygdom ikke i virkeligheden en (næste) potentiel lige så dødelig en sygdom som kræft? Vi kan ikke være denne forskelsbehandling bekendt.
Jeg kan godt forstå, at folketingspolitikerne ikke bare vil hælde flere penge i en ineffektiv og på nogle områder ensporet, forældet psykiatri. Derfor vil jeg foreslå, at folketinget vedtager en national indsatsplan for psykiatrien, som følges af en udviklings- og forandringspulje, hvor de økonomiske midler gøres afhængig af den nødvendige omstilling af psykiatrien i tråd med de mange anbefalinger i Psykiatrirapporten.
I Region Hovedstaden kan vi se, at vi kan få styr på overmedicineringen. At det er muligt at nedbringe tvangsanvendelsen på kort tid med 40-90 % i de afdelinger, som gør alvor af faglig udvikling og arbejdet med forbedringskultur. Og at målrettet inddragelse af patienter og pårørende i behandlingsplanerne giver en voldsom vækst i tilfredsheden. Det giver også faglig stolthed og bedre arbejdsmiljø for de ansatte at være part i en moderne psykiatri. Lad os komme i gang over hele linjen. Det vil ikke gøre noget, hvis regering og folketing i sin prioritering af psykiatrien også gennem økonomiske incitamenter vil være med til at sætte skub i den nødvendige omstilling af psykiatrien.
Arly Eskildsen (SF)
Regionsrådsmedlem, fmd. Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden