Ugyldig afgørelse, ulighed for loven og magtfordrejning

 – ugyldig afvisning af eventcenter på Hørkær 3 i Herlev

Grundlæggende handler sagen om, at Herlev Kommune ulovligt har afvist at give tilladelse til etablering af restaurant og selskabslokaler på adressen Hørkær 3. Og at et flertal i kommunalbestyrelsen forsøger at redde skindet ved at nedlægge et §14-forbud, som vil forhindre, at det retslige grundlag i Lokalplan 53 finder fyldest i afgørelsen.

Jeg har læst alle sagens akter igennem fra dens start og til nu, og der er flere punkter, som er stærkt betænkelige.

Ulovlig og ugyldig afgørelse

I sagens tidlige behandling giver det ansøgte anvendelsesformål ikke anledning til nogen forbehold – udover et spørgsmål om antal parkeringspladser, som der øjensynlig er fundet en løsning på.

I lokalplanen for området (Lokalplan 53 s. 24, delområde 1.1) hedder det, at området må indrettes til følgende erhverv:

”Kulturformål, foreningslokaler, service, håndværk, café, restaurant, hotel, liberale erhverv og undervisning.”

Det er derfor svært at se grundlaget for afvisningen af ansøgningen om anvendelse til restaurant og selskabslokaler, som Herlev Kommunes forvaltning træffer d. 8. november 2010.

Det er da også det resultat, som Natur- og Miljøklagenævnet kommer frem til i en afgørelse d. 26. januar 2011, hvor det fastslås, at Herlev Kommune ikke var berettiget til at afvise ansøgningen om anvendelse af ejendommen til selskabslokaler i forbindelse med restaurationskøkken.

I afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet hedder det bl.a.:

”Natur- og Miljøklagenævnet finder, at den ansøgte anvendelse af ejendommen til selskabslokaler falder ind under disse mulige anvendelser og således er umiddelbart tilladt, jf. planlovens § 18. …”

”Den ansøgte anvendelse af ejendommen er således umiddelbart tilladt efter lokalplanen og dermed efter planlovens § 18.

På denne baggrund ophæves kommunens afgørelse af 8. november 2010 som værende ugyldig.”

I forvaltningens afvisning af det søgte formål (brev af 8. november 2010) begrundes afslaget med bl.a., at den påtænkte anvendelse ”ikke vil bidrage positivt til områdets omdannelse, fordi det alene vil betjene deltagere fra et stort opland og ikke vil interagere med området”. Der er ikke grundlag i Lokalplan 53 for en sådan begrundelse, ligesom det er en fordrejning at tale om, at den påtænkte anvendelse ”alene vil betjene deltagere fra stort opland”. Det er udtryk for en usaglig sagsbehandling.

Herlev Kommunes afgørelse, dvs. afslag på anvendelse til restaurant og selskabslokale er altså ikke lovmedholdig og ugyldig. Og ansøgeren er ikke blevet behandlet lige for loven.

Magtfordrejning

Det næste punkt, som giver anledning til betænkelighed, er, at forvaltningen i et svar til Natur- og Miljøklagenævnet truer med et §14-forbud, hvis afgørelsen skulle gå kommunen i mod (Brev fra Teknisk Forvaltning til Natur- og Miljøklagenævnet d. 11. januar 2011).

Sagen havde på det tidspunkt aldrig tidligere været til politisk behandling – hverken i Teknik- og Miljøudvalget, Økonom- og Planlægningsudvalget eller Herlev Kommunalbestyrelse. Det har dog ikke afholdt forvaltningen fra i korrespondancen med Natur- og Miljøklagenævnet at spille §14-forbudskortet.

Det ligner magtfordrejning.

§14-forbud – kortslutning af den videre sagsbehandling

Trods den klare afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet agtede Herlev Kommune ikke at rette sig efter afgørelsen, i det forvaltningen indstillede til kommunens Teknik- og Miljøudvalg, at der nedlægges §14-forbud.

Det betænkelige punkt er, at der efter en underkendt begrundelse for afslag på det ansøgte formål, nu anvendes et §14-forbud til at kortslutte den videre sagsbehandling, som rettelig burde være en godkendelse af det ansøgte. Dertil kommer, at der nu inddrages et helt nyt argument, nemlig størrelsen af lokaliteterne. Indtil dette tidspunkt i forløbet var det alene ”selskabslokaler” helt generelt, der ikke kunne godkendes (Brev fra Herlev Kommune af 8. november 2010 med afslag):

”Herlev Kommune vurderer at anvendelse som selskabslokaler er i strid med bestemmelserne om lokalplanens anvendelse …”

Vedr. §14-forbud: Kommunalbestyrelsen har tidligere – også med SF’s stemmer – besluttet nedlæggelse af §14-forbud. Men det har i alle sager været i sager, hvor der var en åbenlys modsætning mellem indholdet i nogle gamle byplansvedtægter og den overordnende Kommuneplan.

En sådan modstrid er der ikke at finde mellem Lokalplan 53 og Kommuneplan 2009-2021 (Se fx s. 66, hvor der som definitioner af erhvervsanvendelse bl.a. står: ”restaurationer”, ”værtshuse/bodegaer/barer”, ”cafeer”, ”kaffebarer”, ”mindre forlystelsesetablissementer såsom danserestauranter/bar, musikcafeer, forsamlingshuse/lokaler”).

I begrundelsen for §14-forbud henvises til de oprindelige intentioner i Lokalplan 53, men der er netop kun grundlag for at godkende de ansøgte anvendelsesformål – det er jo det, som Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort. Trods den klare afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet agtede Herlev Kommune ikke at rette sig efter afgørelsen, i det forvaltningen indstillede til Teknik- og Miljøudvalget, at der nedlægges §14-forbud.

SF mener:

– Der er tale om fejlslutning og usaglighed i forvaltningens behandling af byggesagsbehandlingen. Ingen af forvaltningens begrundelser for afslag er begrundet i lokalplan 53.

– Lokalplanen (53) for området giver entydig tilladelse til de ansøgte aktiviteter, hvilket Natur- og Miljøklagenævnet efterfølgende har fastslået.

– At forvaltningens håndtering af sagen er udtryk for ulighed for loven.

– At det er bagvendt, at sagen efter klar afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet rejses med henblik på efterfølgende §14-forbud. Der er tale om en klar magtfordrejning i sagsforløbet.

SF stemmer imod §14-forbudet, fordi en undladelse af nedlæggelse af §14-forbudet betyder, at det ansøgte skal godkendes jf. Natur- og Miljøklagenævnets klare afgørelse.