Det er ikke svært at forstå, hvorfor Ankestyrelsen har underkendt Herlev Kommune i 16 ud af 25 ankesager om omfanget af bevilliget beskyttet beskæftigelse, aktivitet og samværstilbud.
Det skyldes alene en politisk beslutning truffet af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre og Det konservative Folkeparti i maj 2014 om at ville spare 1,5 mio. kr. ved at nedjusterer de ugentlige dagtilbud fra 4 til 3. Det er en klokkeklar forringelse af livskvaliteten for nogle af vores mest underprivilegerede borgere. Det er samtidig den mest kritisable besparelse, som de fire partier har gennemført i 2014.
Når de fire partier vedtager en besparelsesramme på 1,5 mio. kr., så lægges der jo indlysende en vist pres på de enkelte sagsbehandler i deres visitation på området. Derfor er det heller ikke de kommunale sagsbehandlere, som har foretaget de omtale fejlbehæftede indstilling, som skal stå for skud. Pilen peger alene på et politisk ansvar.
Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem (SF), politisk leder