Lave takster på børnepasning

I TV-Nyhederne i sidste uge blev Herlev kommune udråbt som en af landets allerbilligste på vuggestueområdet (1-2 årige). Det glæder vi os over i SF. SF har gennem mange år i kommunalbestyrelsen arbejdet på at begrænse stigningerne på børnepasningsområdet. Det er stort set lykkedes, og vi har i hvert fald undgået de store stigninger, som vi har set i mange andre kommuner.

Men det handler også om at udvikle kvaliteten i kommunens børnepasningstilbud. I forhold til kommunerne i Københavns amt bruger Herlev kommuner lidt mindre end gennemsnittet. Kommunerne i Københavns amt brugte i 2003 i gennemsnit 44.278 kr i samlede pasningsudgifter pr. 0-10 årige, mens Herlev brugte 43.312 kr. Derfor tåler børnepasningsområdet ikke flere af de besparelser, som vi har set ved de seneste budgetvedtagelser.

Med venlig hilsen

Arly Eskildsen,
kommunalbestyrelsesmedlem for SF