Udvikling af en evalueringskultur i skolerne

Det er helt afgørende, at alle børn lærer at læse inden starten af 3. klasse, fordi det er en af de væsentligste forudsætninger for, at vores børn får de nødvendige faglige kompetencer til senere at tage en eller anden form for ungdomsuddannelse.

Men det er blålys, når undervisningsminister Ulla Tørnæs gør spørgsmålet om obligatoriske og centralt udformede test til sit løsningsforslag. Derfor er det også forståeligt, at rigtig mange af Venstres lokalpolitikere – bl.a. Lis Lykke i Herlev Bladet – har det meget blandet med udspillet.

For test svarer billedligt talt til, at man måler temperaturen på en patient. Man kan konstatere, at der er noget galt – at der må gøres noget, men ikke hvad og hvordan.

For SF er svaret, at vi skal have udviklet en evalueringskultur, hvor lærerne løbende evaluerer som led i undervisning. Det skal være en evaluering, som systematisk giver børn, forældre og lærere svar på, hvad der virker og hvad der ikke virker. Om der er elementer i undervisningsplanen, som skal have ekstra opmærksomhed. Både på klassebasis, men også i forhold til den enkelte elev. På den måde vil der løbende i skoleforløbet kunne sættes ind på de områder, hvor elev(erne) står fagligt svagt og måske har brug for en særlig opbakning.

En anden forudsætning for at øge det faglige niveau i vores skoler og få alle børn over stregen er, at vores lærere får de nødvendige værktøjer – det vil sige efteruddannelse, så lærerne hele tiden bliver klædt på med viden og forskningsresultater, der viser, hvad der virker – og det er nye undervisningsmaterialer. Begge dele er områder, hvor vi i Herlev godt kunne gøre det bedre efter SF’s mening.

Gode skoler er skoler, hvor børnene lærer noget, og hvor børnene trives. Derfor må vi aldrig nedprioritere målsætninger som tryghed, trivsel og udvikling af børnenes sociale kompetencer.

Med venlig hilsen

Arly Eskildsen,
kommunalbestyrelsesmedlem for SF

Aldrig tilbage til 90’ernes skoleforhold

SF vil arbejde hårdt på, at vi aldrig igen kommer tilbage til de skoleforhold, som vi oplevede i 90’erne. Det var skoleforhold, som var præget af konsekvenserne af alt for store besparelser: Bygningsmæssige forfald – manglende renovering, svamp og svimmelsvampangreb på grund af misligholdelse, huller i gulvbeklædning, uhumske toiletforhold, skramlede vægge mv. Forældede undervisningsmaterialer – forældede undervisningsbøger, gamle kort og historiebøger fra før Murens fald og det der var værre: mangel på undervisningsbøger i det hele taget. Nedslidte skolemøbler – det med at børnene kunne få splinter i deres bagdel var ingen vittighed. Mangel på tidssvarende IT-udstyr – der manglede ikke kun maskiner, men også lærernes efteruddannelse i brug af den nye IT-teknologi. Og mere generelt – mangel på udvikling af undervisningsmiljøer og -metoder.

Med kommunens 9-punktsplan fra slutningen af 90’erne blev der taget fat på en nødvendig indsats for at rette op på det forudgående årtis undladelsessynder. Der skete markante fremskridt på mange området i Herlevs skoler. Men med fremskridtene blev det også hurtig lysende klart, at der brug for at gå mere grundig til værks: Der var brug for en omfattende ombygning af skolerne for, at de i fremtiden kan rumme de moderne undervisningsmiljøer, som skolepolitikken kræver. Derfor ønskede – og blev imødekommet – SF at få udarbejdet en plan for ombygning af Herlevs skoler. Det er denne ombygning, som vi lige nu er i gang med på Elvehøjens skole, næste sommer kommer så turen til Lindehøjskolen og de øvrige skoler i de følgende år. Så langt så godt.

Men med de to forudgående budgetforlig er der sket betydelige besparelser på skolernes drift. Herunder er puljen til 9-punktsplanen på 2,7 mill. kr. sparet væk på budgettet fra 2004 ved ophør af planen. Det er derfor, at SF frygter, at vi på sigt bevæger os tilbage til en driftmæssig standard, som giver anelser om skolevilkårene i 90’erne. Det er også det niveau, som Thomas Gyldal tager udgangspunkt i. Derfor er det heldigvis korrekt, at niveauet i forhold til 90’erne er hævet betydeligt. Men det som beskrevet heller ikke et udgangspunkt, som nogen bør ønske os tilbage til.

SF vil med næb og kløer arbejde for, at vores skoler også på den indholdsmæssige side ikke mister standard og fortsat udvikler sig for at kunne klare de mange udfordringer i fremtiden. Derfor har SF ønsket en ny handlingsplan for opfølgning af 9-punktsplanen bl.a. med henblik på skolemøbler, undervisningsmaterialer, skolernes ordinære vedligeholdelse og evaluering af undervisningen – og det ønske har vi fået indarbejdet i budgetaftalen for det kommende år. Det er et godt resultat, som er en af grundene til, at SF kunne indgå budgetforlig med S.

Med venlig hilsen

Arly Eskildsen,
kommunalbestyrelsesmedlem for SF

En pose varm luft – skolepolitik

Jeg var oprigtig positiv omkring Venstres nye toner omkring forbedringer af vores skolers indhold, men efter sidste uges svar må jeg desværre konstatere, at det – ligesom regeringens nye interesse for børne- og skoleområdet – er en stor pose varm luft.

Først udsulter regeringen kommunerne økonomisk, så kommunerne presses til at spare på bl.a. børnepasningen og undervisningen. Besparelser, som på landsplan løber op i halve og hele mia. kr. Så kommer man bagefter og dryser nogle hundred mill. kr. ud på området, så det skal fremstå spiseligt. “Vælgerpleje” er der nogle politiske kommentarorer, som kalder det. Jeg tror, at vælger ikke er så dumme at lade sig manipulere sådan med.

Så mener Lis Lykke, at SF’erne må være udstyret med nogle særlig dybe lommer. Det kender jeg ikke til. Men det er let at konstatere, hvor de mange sparede penge fra børne- og skoleområdet havner. Via regerinen “omfordelingspolitik” havner pengene i form af skattelettelser til det mest velstillede i det danske samfund, herunder ejerne af de allerstørste villa rundt omkring i Hovedstadsområdet. Venstres politik – når man går bare lidt bag den blankpolerede overflade – handler om at formindske lommerne på almindelige lønmodtagere, kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse mv. og så udstyre de velstillede med endnu dybere lommer end de havde i forvejen.

Venstre omsætter således det gamle borgerlige slogans om, at pengene ligger bedst i borgernes lommer til: Pengene ligger bedst i de velstilledes lommer.

Det får vores børn desværre ikke en bedre pasning eller undervisning af.

Med venlig hilsen

Arly Eskildsen,
kommunalbestyrelsesmedlem for SF

En frugtbar debatproces – men nu skal værdierne konfronteres med skolens udfordringer!

Af Arly Eskildsen, kommunalbestyrelsesmedlem for SF, medlem af arbejdsgruppen vedr. værdigrundlag for udviklingen af skolerne i Herlev.

Processen med at udforme værdigrundlaget for udviklingen af skolerne har været utrolig spændende og frugtbar. Udover en veltilrettelagt proces med fremragende indspark i debatten vil jeg nok fremhæve resultaterne af caféarrangementerne. Her kom der virkelig nogle helt-nede-på-gulvet-udsagn fra forældre – og ikke mindst dem det hele først og fremmest handler om – børnene, som var meget sigende om, hvad den gode skole og det gode børneliv stiller af krav til de fysiske rammer, lærerne som undervisere og engagerede voksenmodeller og levende, fleksible undervisningsformer tilrettelagt med skyldig hensyn til det enkelte barns særlige læringstil.

Jeg oplevede også, at en lang række af børnene og forældrenes udsagn på mange områder klinger godt sammen med de sidste års initiativer som fx. den fleksible planlægning af undervisningen og fremtidens skolebyggeri.

Men det er også ganske store udfordringer, som folkeskolen står over for. Senest har OECD’s rapport om den danske folkeskole både dokumenteret det danske skolevæsens stærke sider, men også hvor der er brug for en større indsats. Det gælder også i Herlev. Vores nye værdigrundlag skal i høj grad konfronteres med disse udfordringer og stå sin prøve her. Jeg vil bl.a. fremhæve:

  • Skolen skal sikre dygtige og kompetente børn. Det faglige niveau skal højnes samtidig med at de sociale og alsidige personlige kompetencer ikke nedprioriteres.
  • Skolen skal udvikle pædagogiske moderne undervisningsformer og læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i det enkelte barns læringsstile og sikrer sammenhæng i det faglige indhold.
  • Skolerne skal udvikle en evaluerings- og dokumentationskultur. Både som et centralt element i forståelsen af den enkelte elevs læreproces og i forhold til de overordnede mål for folkeskolen.
  • Skolen skal blive i stand til at bryde nogle af mønstrerne i den negative sociale arv. Skolen skal have en ambition for alle børn kommer med over stregen.
  • Skolen skal styrke evnen til at rumme børn, som har brug for en særlig indsats. Folkeskolen er også et fællesskab, hvor alle skal kunne indgå og trives.
  • Lærerne og pædagogerne skal sikres efter- og videreuddannelse for at leve op til de nye udfordringer i skolen. Det gælder teamsamarbejde, fleksibel planlægning af undervisningen og lærernes professionskompetencer. Engagerede lærere spillere en helt afgørende rolle for udviklingen af den gode skole.
  • Sunde børn. Mere motion og et sundt måltid mad er helt afgørende for børns evner til at lære noget.
  • Styrke ledelelsen af skolen, bl.a. udvikle en egentlig skolelederuddannelse.

Nye toner på skoleområdet – men holder det?

Det er positivt, at Venstre i Herlev nu vil satse mere på den indholdsmæssige side af folkeskolen. Men det står i grel modsætning til de sidste to år, hvor Venstre i budgetforlig med Socialdemokratiet har medvirket til at spare på driften af Herlevs folkeskoler.

Også på landsplan har regeringen via økonomiaftalene med kommunerne presset kommunerne økonomi så meget, at der over bred kam er sket nedskæringer på børne- og folkeskoleområdet. Nu kommer regeringen så med lidt puddersukker og drysser et par hundred mill. kr. ud over det forhold, at der de seneste par år er sket besparelser på børne- og skoleområdet på mellem en halv og hel mia. kr.

I Herlev vil SF – lige som de forudgående – arbejde for øgede midler til den løbende indkøb af nye undervisningsmateriale, afvise besparelser på lærertimer, sikre penge til pædagogiske udviklingprojekter og lærernes efter- og videreuddannelse, samt give børnene mulighed for mere motion og et sundt måltid mad hver dag. Sultne og passive børn lærer ikke meget. SF vi også anvise finansiering af en hurtig renovering og ombygning af skolerne til tidssvarende og moderne undervisningsmiljøer. Det er børneparate skoler, som giver dygtige elever – og det er fremtidens råstof for samfundet.

Venstre og Lis Lykke burde i stedet for at afskaffe 9-punktsplanen på folkeskoleområdet have medvirket til sammen med SF at udforme en ny plan for udvilingen af det undervisningsmæssige indhold i vores skole. Og allerbedst: Gør sin indflydelse gældende over for regeringen og Venstre på landsplan, så den økonomiske udsultning af kommunerne stoppes.

Med venlig hilsen

Arly Eskildsen,
kommunalbestyrelsesmedlem for SF

SF står bag skolemoderniseringen

Jeg er stolt af, at det var SF, som i 2000 stillede forslag om udarbejdelse af en overordnet plan for ombygning, renovering og modernisering af Herlevs folkeskoler – et forslag om blev indarbejdet som en politisk aftale omkring budgettet for 2001.

Jeg er stolt af, at SF står bag den omfattende ombygning og renoveringsplan af skolerne, som vil skabe nogle bedre fysiske rammer for udviklingen af tidssvarende metoder i undervisningen af vores børn. Det er særdeles positivt, at vores personale i kommunens skoler – lærere, pædagoger, administrativ-praktisk personale og skoleledelserne – så inspireret arbejder for at udvikle de nye moderne undervisningsmiljøer. I løbet af de næste 1-4 år får de også de nødvendige fysiske rammer til at udfolde de nye undervisningsmetoder i – til glæde for børn og forældre.

Jeg er stolt af, at SF også stiller forslag om tidssvarende fysiske ramme på motions- og idrætsområdet. I en tid med vækst i livsstilssygdomme og fedmeproblemer er det helt centralt, at vi skaber de bedste rammer for motion og idrætsaktiviteter såvel i skolen som i fritiden. Derfor burde det være indlysende at udbygge gymnastiksalene på Elverhøjskolen til en større gymnastiksal/mindre træningshal i samme omgang, hvor den skal underkastes en større renovering. Om så at sige: Slå to fluer med et smæk. Nu bliver det desværre kun til en renovering. Det er rigtig ærgerligt, at borgmesteren i den grad har udviklet en fobi overfor en sådan fornyelse af idræftsfaciliteterne i den sydlige del af kommunen, hvor der ellers er et blomstrende aktivitetsniveau.

Jeg er stolt af, at SF ved de seneste to budgetbehandlinger har stillet forslag om, at kommunen skulle udnytte regeringens særlige lånepulje til ombygning og modernisering af folkeskolerne – men det har borgmeseren og budgetpartierne ikke været lydhøre over for.

Jeg er stolt af at være “uansvarlig” i Thomas Gyldals forståelse af begrebet. “Uansvarlighed” i den thomas-gyldalske optik går bl.a. på, at SF ikke bare stemmer for det af borgmesterens dikterede budgetforslag. SF søger hvert år at få indflydelse på kommunens budget og opnå nogle politiske resultater, som gør Herlev til et bedre sted at bo og leve i. Men vi bruger vores demokratiske ret til at nægte bare at agere borgmesterens umælende stemmekvæg. Vi vil inddrages i reelle forhandlinger og ikke acceptere borgmester-diktater. Så hellere blive beskyldt for “uansvarlighed”, men vide at vi har vores politiske troværdighed i behold.

Med venlig hilsen

Arly Eskildsen,
kommunalbestyrelsesmedlem for SF

Gør skolerne børneparate

Er skolerne i Herlev rigtig gode? Er skolerne for dårlige? Nogle mener det ene, andre det andet. Svaret ligger helt givet et eller andet sted midt imellem.

Udfordringen til politikerne, de ansatte, forældrene m.fl. har i mange år været kravet om at gøre vores folkeskoler børneparate: Bygningsmæssige ordentlige rammer, et godt undervisningsmiljø, tilstrækkeligt med rene toiletter så vores børn ikke skal holde sig, nye undervisningsmaterialer mv. Heri ligge også en konstatering af, at det langt fra har været tilfældet tidligere – og at skolerne på alt for mange punkter fortsat ikke lever op til nutidens krav til folkeskolen.

I Herlev har vi gennem de sidste 5 år gennem 9-punktsplanen gjort en stor indsats for at løfte standarden på vores skoler: Renovering af medtagne bygninger, renovering af elendige klasse- og faglokaler, gamle nedslidte skolemøbler, stærkt forældede og slidte undervisningsmaterialer – fortsæt selv listen. Dertil er kommet investeringer i IT-teknologi, pædagogiske centre og udviklingsarbejde omkring nye undervisningsformer. Det har i allerhøjeste grad været tiltrængte investeringer, som lige netop har været med til at løfte vores folkeskoler op af suppedasen – men så heller ikke mere! Tænk hvis vi ikke havde gjort denne indsats, så ville vores skoler i Herlev have været stærkt nedslidte, bygningsmæssigt forslummet og med helt forældede undervisningsmaterialer mv.

Nu er det tid at se fremad. Skolerne skal ombygges for et større millionbeløb. Nogle siger 80-85 mil. kr. Jeg selv vurdere forsigtigt behovet til at løbe op imod 125 mil. kr. – helt afhængigt af vor mange lappeløsninger og utidssvarende kompromisser, man agter at tage til takke med under realiseringen af ombygningsprojekterne.

Det er også vigtigt, at 9-punktsplanen videreføres med et nyt indhold i de kommende år. At vende tilbage til 80- og 90’ernes budgetter på skoleområdet vil blot betyde en langsom stagnation, indtil vi igen når det triste præg, som vores skoler havde i midten af 90’erne. Lad os ikke begå den fejltagelse igen!

SF har derfor til det kommende budget stillet forslag om, at beløbsrammen på skoleombygningen udvides ved at udnytte den særlige lånemulighed for skolebyggeri. Og vi stiller forslag om, at 9-punktsplanen videreføres i en ajourført form – konkret med 1,5 mil. kr. i de kommende år – så standarden og kvaliteten i vores skoler fastholdes og udvikles.

Med venlig hilsen

Arly Eskildsen,
kommunalbestyrelsesmedlem for SF

Nu rykker skolemoderniseringen nærmere

Langt om længe ser det nu ud til, at den tiltrængte ombygning og modernisering af Herlevs skoler rykker nærmere. Lige nu er skitser over planerne for ombygning af skolerne sendt ud til høring på de enkelte skoler, skolebestyrelser, lærer- og pædagogkredse m.fl. Samlet regner det første oplæg med ombygning for 80-85 mill. kr.

Oplægget er et resultat af en proces, som blev igangsat efter SF’s krav til budgettet for 2001 om, at der skulle udarbejdes skitsemodeller for renoveringen og ombygningen af vores skoler. Desværre har denne proces vores helt unødvendig langsommelig – ikke engang borgmesterens egen sendrægtige tidsplan om, at oplægget skulle være klar i efteråret 2001, har kunne holdes. Men nu er planerne klar til høring – og det er i det mindste glædeligt. Hellere sent end aldrig!

I det videre arbejde er det for SF helt afgørende, at de mange daglige brugere af vores skoler høres om ombygningsskitserne – og at der lyttes til nye forslag til ændringer, som kan gøre hverdagen for vores børn, unge og ansatte til en endnu mere positiv oplevelse.

Vi har brug for moderne folkeskoler og et fleksibelt læringsmiljø, som kan give vores børn et godt afsæt for deres kommende voksenliv. Arbejdsmarkedet og den globaliserede og komplekse verden kræver, at vores unge i fremtiden har et højt uddannelsesniveau, hvis de skal klare sig i fremtiden. Alt for mange af Herlevs unge står desværre i dag bagest i køen, når der skal deles uddannelsespladser og job ud.

Når vi i Herlev skal bruge så mange penge på ombygning af skolerne er det selvindlysende rigtig, at de nye skolebygninger er så fremtidssikret, som det er muligt at se ud i en fremtid, som vi (måske) kun kan ane. For SF er det bl.a. også vigtigt, at skolernes tilgængelighed for handicappede øges betragteligt, at arbejdsmiljøet for børn og ansatte forbedres og at toiletforholdene er i orden. På disse områder er skolerne slet ikke børneparate i dag.

Det vil også være rimeligt, hvis vi kan kombinere ombygningen af idrætsfaciliteterne på en sådan måde, at skolerne også kan anvendes af lokale idrætsforeninger. Her tænker jeg først og fremmest på de stærkt forældede og utidssvarende gymnastiksale på Elverhøjens Skole. Når vi alligevel skal løse problemet her, er det oplagt, at vi ombygger gymnastiksalene til en mindre træningshal, som med stor fordel kan bruges af skolerne i dagtimerne og idrætsforeningerne om aften og i weekenderne.

Med venlig hilsen

Arly Eskildsen,
kommunalbestyrelsesmedlem for SF

Investér i folkeskolernes fremtid

Ikke mindst i lystet af den offentlige debat om styrkelse og udvikling af vores folkeskole overrasker det, at også folkeskoleområdet må holde for med betydelige nedskæringer i budgettet for 2002. Her spares samlet ca. 3 mill. kr. på området, som alt andet lige må betyde, at der bliver færre penge til at lave skole for vores børn og unge. I SF tillader vi os at have nogle visioner om både udvikling af læringsmiljøerne, nye undervisningsmaterialer og tilbud om madordninger, fx. genåbning af kantinedrift på skolerne, så børnene kan få et tilbud om et sundt måltid mad.

Dertil kommer, at det forventede oplæg til plan for ombygning og modernisering af vores folkeskoler lader vente på sig. Det er smadder ærgerligt af tre grunde:

Det ser faktisk for alvor ud til, at skolerne er gået i gang med at udvikle selvstyrende teams og fleksibelt planlægning af undervisning – en tilgang til at udvikle læringsmiljøerne, som ikke kan undgå at medføre nye undervisningsformer, holddannelser, undervisning af mindre grupper mv., som forudsætter, at de fysiske rammer – vores folkeskolers indretning – giver mulighed for at iværksætte de nye pædagogiske metoder og læringsmodeller.

Den anden grund er, at den kommuneaftale – som vi jo i SF som bekendt ikke er særlig begejstret for – dog har et meget positivt punkt om, at “nybyggeri og renovering i folkeskolen bør have høj prioritet inden for de samlede anlægsudgifter”.

Den tredje grund er, at det faktisk ser ud til, at Herlev Kommune i disse år mister yderligere børn til privatskolerne. 45 ekstra privatskoleelever i 2003, som koster os 1,3 mill. kr. i Budget 2003. Penge, som vi kunne lave meget skole for, hvis pengene blev i folkeskolerne.

SF vil derfor arbejde for, at Kommunalbestyrelsen ved andenbehandlingen af Budget 2003 på anlægsbudgettet omprioriterer afsættelse af yderligere midler til ombygning og renovering i år 2003, bl.a. så Herlev Kommune kan få mulighed for at ansøge lånedispositionspuljen om lån til realisering af de kommende projektet på skoleområdet. Det trænger vores folkeskoler til.

Med venlig hilsen

Arly Eskildsen,
kommunalbestyrelsesmedlem for SF